Hvorfor Norge?

Norge har flere end 1700 fjorde – mest koncentreret i Vestnorge mellem Stavanger og Trondheim. Blandt de mest seværdige er Geirangerfjord, der er på UNESCOs verdensarvsliste og berømt for sine stejle, skyhøje klipper og brusende vandfald som De Syv Søstre. Sognefjord – Norges længste og dybeste – har tilnavnet "Fjordenes Konge", og dens UNESCO-listede arm, Nærøyfjorden, er en seværdighed i sig selv.

Mere dramatisk er Trollfjord med dens næsten umuligt tætliggende, uforglemmelige fjeldsider, og den fredelige, næsten mennesketomme Hjørundfjord belønner dem, der søger ensomhed. Lysefjord tilbyder spændende vandreture til Preikestolen.

En Hurtigruten-rejse giver et unikt perspektiv på mange af de ikoniske vandveje. Vores Originale Kystrute sejler lige gennem hjertet af fjordene nord for Bergen, Vi besøger Hjørundfjord fra april til maj og fra september til oktober, og fra juni til august sætter vi kurs mod Geirangerfjorden, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Eller hvis man foretrækker at opleve fjordene længere sydpå, kan man vælge vores nye Norges smukkeste Fjorde-krydstogt, der sejler dybere ind i fire af Norges mest ikoniske fjorde.

Norges to største natur-attraktioner – nordlyset og midnatssolen – tiltrækker besøgende fra hele verden. Fra slutningen af september til begyndelsen af april danser nordlyset hen over den arktiske himmel i levende grønne og lilla farver, og det ses bedst fra dækket af et skib, der sejler nord for Polarcirklen. Om sommeren bader midnatssolen kysten i gyldent lys døgnet rundt, hvilket får enhver oplevelse til at føles ekstraordinær.

Ud over de to store naturfænomener har Norge mange andre naturvidundere. Vandrestier fører til ikoniske udsigtspunkter, på kajakture gennem UNESCO-fredede fjorde kan man ro ansigt til ansigt med vandfald og dyr, og hvalsafari i Vesterålen og Tromsø tilbyder uforglemmelige møder med spækhuggere og pukkelhvaler. Om vinteren bidrager hundeslædekørsel og skiløb i Lyngsalperne til spændingen. Lær mere om den spektakulære kyst i vores årstidsbestemte guider til at udforske Norge.

Norge er en meget imødekommende destination for danskere. Nordmænd og danskere forstår hinanden nemt – med lidt god vilje. Der er ingen grund til at forsøge at gøre sig forståelig på engelsk, selv om de fleste nordmænd har lært engelsk.

Der er ingen problemer med at kommunikere på hoteller, restauranter, i offentlig transport og på udflugter.

På en Hurtigruten-rejse foregår al kommunikation om bord, annonceringer og udflugter på både norsk og engelsk, så man kan slappe af og fokusere helt på landskabet.

På grund af varieret geografi og klima er Norge hjemsted for en bred vifte af dyr – fra de dybeste have til de højeste fjelde. Ude på havet er hvaler hovedattraktionen – spækhuggere, pukkelhvaler og kaskelothvaler ses hyppigt i de nordlige farvande. Havørnen med et vingefang på op til 2,70 meter, er den største rovfugl i Norge og ses ofte svæve over fjorde som Trollfjorden.

Lunder yngler langs kysten, mens rensdyr, der har været en essentiel del af samisk kultur i tusinder af år, strejfer rundt i det nordlige højland. Den røde kongekrabbe, der på grund af en fejl blev introduceret til Barentshavet af russiske forskere, er en anden fascinerende beboer i det fjerne nord og en værdsat kulinarisk delikatesse.

Norge er en drøm for fotografer på alle måder og på alle årstider. Nordlyset viser levende grønne, lilla og røde farver, der danser hen over vinterhimlen. Om sommeren minder lyset fra midnatssolen om den "gyldne time" lige efter solopgang eller lige før solnedgang, hvilket strækker de perfekte fotoforhold hen over hele natten.

Fjordene tilbyder betagende kompositioner af skyhøje klipper, glasklart vand og brusende vandfald, mens havørne, lunder og hvaler leverer ekstraordinære motiver.

Hurtigruten-krydstogter hjælper skibets venlige besætning med at forevige den fantastiske kyst. Der er dedikerede fotoeksperter på vores Signaturrejser, og der er gratis fotokursus på skibene på Den Originale Kystrute som en del af vores Hurtigruten-fotoprogram.

Siden 1893 har Hurtigruten sejlet langs Norges kyst – forbundet lokalsamfund, transporteret generationer af lokale og budt rejsende velkommen om bord, når de ønsker at opleve Norge, som det virkelig er. Den uovertrufne arv betyder, at ingen kender farvandene bedre end os. Vores små skibe sejler ad beskyttede vandveje, som større krydstogtskibe ikke kan nå, og lægger til i stille havne, sejler gennem smalle stræder og til afsidesliggende kystsamfund. Om bord får vi den prisvindende mad fra Norway’s Coastal Kitchen, mens vi sejler, og vores broofficerer advarer, så snart nordlyset viser sig.

Med vores Nordlysgaranti giver vi de rejsende en gratis rejse, så man kan prøve igen, hvis man sejler i mere end 11 dage i nordlyssæsonen og ikke ser lyset. Det er Norge tæt på – ikke set på afstand.