Vi anbefaler
Bergen – Kirkenes – Bergen (Rundrejse)
Den originale kystrejse
Den originale norske kystrute - har forbundet fjorde, byer og mennesker siden 1893
- Regelmæssig afgang
- 12 dage
- 34 havne
- Helpension (morgenmad, frokost, aftensmad)
Hvaler i Norge og i Arktis
Fra enorme pukkelhvaler til iøjnefaldende spækhuggere – lær noget om hvalarterne i Norge og Arktis.
Stil dig på Norges kyst, og måske får du øje på et ikonisk syn - røde fiskerhytter, snedækkede fjelde, en vidstrakt himmel – enten oplyst af midnatssolen eller indhyllet i polarnattens stilhed – og selvfølgelig havet. Men under bølgerne gemmer sig en anden verden, der er fyldt med fascinerende skabninger fra dybet.
Farvandene ud for Norge og Svalbard er blandt de mest hvalrige områder på Jorden, og hvaler har været en del af livet langs kysten her i tusindvis af år. Lær noget om hvaler i Norge og Arktis: Hvilke arter lever her? Hvorfor kommer de hertil? Hvordan overlever de?
Hvis man vil øge sine chancer for at se hvaler på en rejse med Hurtigruten, kan man læse vores guide til hvalsafari i Norge, hvor vi gennemgår, hvor og hvornår det bedst lader sig gøre.
Hvalers kendetegn
Hvaler er en stor og mangfoldig gruppe af havpattedyr, der findes i verdenshavene over hele kloden.
Da hvaler er pattedyr, føder de levende unger og har brug for luft for at trække vejret – præcis ligesom os. Men da de tilbringer det meste af tiden under vandoverfladen, har de udviklet en meget praktisk tilpasning - et blåsehul, der gør det nemt for dem at ånde vejret ind og ud, når de befinder sig i vandoverfladen.
Det er heldigt for os, for det giver os en bedre chance for at få øje på dem, når de kommer op til overfladen for at trække vejret!
Der findes to hovedgrupper af hvaler - bardehvaler og tandhvaler.
Til bardehvalerne hører blandt andre pukkelhval, vågehval, finhval, grønlandshval og blåhval. De kendetegnes ved deres barder – plader af keratin i munden, som de bruger til at filtrere krill og småfisk fra vandet.
Tandhvaler omfatter spækhuggere, narhvaler, marsvin og delfiner samt grindehvaler, hvidhvaler og kaskelothvaler. Selv om spækhuggere og grindehvaler teknisk set tilhører delfinfamilien, kategoriseres de alle som tandhvaler. Tandhvaler er generelt mindre end bardehvalerne, og de jager byttedyr – såsom blæksprutter – ved hjælp af ekkolokalisering.
Hvalarter i Norge og Arktis
Pukkelhval
Størrelse: Op til 16 meter lang og vejer op til 40 tons.
Føde: Krill og små stimefisk såsom sild.
Pukkelhvaler er musikalske dyr, der elsker at skabe plask. De springer ofte op af vandet eller slår med deres luffer og hale (kaldet en hvalhale eller en fluke) mod havoverfladen, og hannerne frembringer komplekse sange, der kan høres over enorme afstande.
Spækhugger
Størrelse: Typisk 5-8 meter lang og vejer op til seks tons.
Føde: Fisk, havfugle, sæler og andre havpattedyr.
Spækhuggere er yderst koordinerede jægere, der samarbejder i familiegrupper om at fange bytte. Hver flok benytter et unikt sæt kald, og familier kan endda have deres egne dialekter.
Kaskelothval
Størrelse: Op til 17 meter lange og kan veje op til 57 tons.
Føde: Primært blæksprutter – blandt andre kæmpeblæksprutter.
Kaskelothvaler er dybhavets mestre og kan dykke ned til 2.000 meters dybde i jagten på blæksprutter. For at navigere og jage udsender de høje kliklyde – nogle af de kraftigste lyde, dyr kan frembringe.
Vågehval
Størrelse: Typisk 7-9 meter lange og op til 10 tons.
Føde: Småfisk, krill og plankton.
Vågehvaler er hurtige og sky. De er det mindste medlem af familien af bardehvaler. De er blandt de mest talrige bardehvaler og findes i alle verdenshavene.
Finhval
Størrelse: Op til 25 meter lange og kan veje helt op til 80 tons.
Føde: Krill, småfisk og blæksprutter.
Med en længde på op til 25 meter er finhvalen verdens næststørste hval - kun overgået af blåhvalen. De kan kommunikere ved frekvenser, som det menneskelige øre ikke kan opfange, og deres parringskald kan bevæge sig over 30 km.
Blåhval
Størrelse: Op til 30 m lang og vejer op til 150 tons.
Føde: Næsten udelukkende krill.
Blåhvalen kan blive op til omkring 30 meter lang og er det største dyr, man kender til, der nogensinde har levet. På trods af deres enorme størrelse lever de hovedsageligt af bittesmå krill. De sluger store mængder vand, som de derefter filtrerer gennem deres barder.
Grindehval
Størrelse: Op til syv meter lang og op til tre tons.
Føde: Primært blæksprutter.
Ligesom spækhuggeren er grindehvalen faktisk ikke en hval, men en delfin. Den kendetegnes ved sit runde, hvælvede hoved og lange luffer. Grindehvaler er sociale dyr, der lever i flokke på op til 100 individer.
Hvidhval (beluga)
Størrelse: Typisk 3,5–5,5 meter lang og omkring 1,5 tons.
Føde: Fisk, krebsdyr og hvirvelløse dyr, der lever på havbunden.
Hvidhvalen kaldes ofte for "havets kanariefugl", da den er meget vokal og udsender en bred vifte af kvidren, fløjt og kliklyde. De er mindre end de fleste andre hvaler, har en rund pande og – som voksne – en iøjnefaldende hvid krop.
Narhval
Størrelse: Typisk 4–5 meter lang eksklusive stødtanden.
Føde: Helleflynder, torsk, blæksprutter og rejer.
Narhvaler er tilpasset et liv under den arktiske havis og er fremragende dybhavsdykkere. De kan dykke ned til over 2.000 meters dybde. De er berømte for deres lange stødtand, swe i virkeligheden er en forstørret tand med utrolige sanseevner.
Hvorfor kommer så mange hvaler til Norge?
Norge ligger ideelt i forhold til at tiltrække mange hvalarter – nogle året rundt, andre afhængigt af årstiden.
Varme havstrømme fra Golfstrømmen møder det kolde arktiske vand, hvilket skaber optimale forhold for plankton og andre fødekilder såsom sild. Det er grundlag for en rig fødekæde for alt marint liv, hvor hvaler og delfiner er øverst.
De nordlige dele af Norges kyst – især omkring Alta, Tromsø, Vesterålen og Svalbard – har den største koncentration af hvaler. Store stimer af norsk forårsgydende sild overvintrer i fjordene nær Alta og Tromsø, hvilket tiltrækker spækhuggere og pukkelhvaler.
Ved Andenes på Vesterålen falder havbunden brat på grund af en kant på kontinentalsoklen. Det gør det muligt for kaskelothvaler at dykke dybt ned for at jage deres foretrukne bytte - kæmpeblæksprutter.
Farvandene omkring Svalbard er et vigtigt levested for arktiske hvaler såsom hvidhvaler og narhvaler. Om sommeren, når mængden af krill og andre fødekilder eksploderer, tiltrækkes også andre arter – blandt andre blåhvaler.
Sådan spiser hvaler
Hvaler jager på forskellige måder afhængigt af arten, men der er ligheder inden for de to hovedgrupper - bardehvaler og tandhvaler.
Pukkelhvaler er bardehvaler. De kan enten kaste sig frem med åben mund for at fange krill eller småfisk i én stor mundfuld, eller de kan benytte sig af en teknik, der kaldes "boblenet". Ved den metode samarbejder pukkelhvalerne. De svømmer ind under en fiskestime, mens de udblæser luftbobler, der skaber et stigende "net" af luft, der fanger byttet lige under havoverfladen. Derpå svømmer hver enkelt hval op og sluger en stor mængde fisk på én gang.
Spækhuggere er tandhvaler. De opsporer og jager større byttedyr såsom fisk, sæler og endda andre hvaler. I Norge lever spækhuggere hovedsageligt af sild. Deres teknik er at samle sildene i en tæt kugle – en såkaldt "karrusel" – hvorefter de bedøver fiskene med slag fra halen, hvorefter de samler de omtågede fisk op.
Kaskelothvaler - de største af tandhvalerne - bruger ekkolokalisering til at jage blæksprutter på dybder på op til 2.000 meter.
Episke rejser: Hvaler, der vandrer til Norge
De fleste hvaler, man finder i norske farvande, er på besøg. De udnytter de fødekilder, som Norges lange og rige kyst tilbyder.
Pukkelhvaler vandrer mellem november og januar – fra tropiske yngleområder til de rige fødeområder i Nordnorge for at mæske sig i sildestimerne. Spækhuggere gør det samme, men de svømmer ofte længere ind i de norske fjorde, hvor de følger efter sildene.
Finhvaler, vågehvaler og endda blåhvaler besøger Nordnorge (primært farvandene omkring Svalbard) i sommermånederne for at udnytte den øgede mængde føde.
Kaskelothvaler kan ses året rundt ved Andenes, men den er en vandrende art. Hannerne vandrer mod nord for at finde føde, mens hunnerne og deres unger bliver i de tropiske yngleområder.
Sådan tolkes hvalers adfærd ved havoverfladen
En vandsøjle i det fjerne. Et glimt af gråt over bølgerne. Selv det mindste glimt af en hval kan vække stor begejstring. Visse former for hvaladfærd såsom at blæse luft ud eller at stikke hovedet op over vandoverfladen, bringer hvalerne op til overfladen
Blæs
Hvaler og delfiner er nødt til at komme op til overfladen for at udånde og trække vejret. Formen og vinklen varierer fra art til art.
Pukkelhvaler danner for eksempel en synlig vandsøjle på op til firee meters højde. Kaskelothvaler blæser luft og vand ud i en vinkel på 45 grader, da deres blåsthul sidder på den forreste venstre side af hovedet.
Rygfinner
Ikke alle hvaler har en rygfinne, men hos dem, der har, er der tydelige forskelle. Man kan for eksempel skelne mellem den høje, lige rygfinne hos en han-spækhugger og den lille, krumme rygfinne hos en vågehval.
Halefinner
Alle hvaler har en hale, der er skabt til at hjælpe dem med at svømme fremad. Mønstrene på pukkelhvalers haler er unikke – ligesom et fingeraftryk – og bruges af forskere til at identificere de enkelte dyr.
Andre særlige former for hvaladfærd omfatter spring (hvor pukkelhvaler springer helt fri af vandet) og at stikke hovedet op over vandoverfladen (hvor hvaler eller delfiner løfter hovedet lodret op af vandet for at spejde efter bytte eller observere omgivelserne).
Oplev hvaler med Hurtigruten
Den norske kyststrækning er et af verdens bedste steder at observere hvaler – hvilket gør vores skibe til ideelle udsigtspunkter, hvorfra man kan opleve de majestætiske dyr i deres naturlige miljø.
Bergen – Kirkenes (Nordgående)
Den originale kystrejse – Nordgående
Den nordgående rute på den klassiske kystrute - fra Bergen til det arktiske Norge
- Regelmæssig afgang
- 7 dage
- 34 havne
- Helpension (morgenmad, frokost, aftensmad)
Kirkenes – Bergen (Sydgående)
Den originale kystrejse – Sydgående
Returejsen på vores klassiske kystrute - med udforskning af smukke øgrupper og fjordland
- Regelmæssig afgang
- 6 dage
- 33 havne
- Helpension (morgenmad, frokost, aftensmad)
Populær
Bergen - Svalbard - Bergen (Rundrejse)
Svalbardlinjen
Arktisk All Inclusive-krydstogt til Svalbard og retur med fjorde, dyreliv og midnatssol
- Mai 2027 - August 2028
- 15 dage
- 14 havne
- All-inclusive
Hvaler og Norge - en lang, fælles historie
I århundreder har hvaler været en integreret del af den norske kystkultur og fungeret som en inspirationskilde for samfund, der levede af havet. I nordisk folketro og maritime traditioner blev hvaler betragtet som varsler – både gode og dårlige – og møder med hvaler mentes at kunne påvirke vejret eller fiskeriets held.
Under den industrielle hvalfangst i 1800-tallet blev hvaler jaget for deres kød og olie. Da der var en stor koncentration af hvaler i de norske farvande, udviklede Norge sig til en betydelig hvalfangstnation, og et stort antal hvaler blev dræbt.
Nu har Norges forhold til hvaler ændret sig i retning af bevarelse og videnskabelig forskning. Forskere overvåger hvalbestande, vandringsruter og fødesøgningsadfærd ved hjælp af metoder som fotoidentifikation, satellitmærkning og akustiske undersøgelser for at opnå en dybere forståelse af hvaler og delfiner. Forskningen gør det muligt for videnskabsfolk at følge hvalbestandenes sundhedstilstand og de forandringer, der sker i de marine økosystemer, som hvalerne er afhængige af.
Ofte stillede spørgsmål: Arktiske hvaler i Norge
Er hvaler pattedyr?
Ja, hvaler er pattedyr, ligesom os. De føder levende unger og giver dem mælk.
Er spækhuggere hvaler eller delfiner?
Begge dele! Spækhuggere er de største medlemmer af delfinfamilien, der hører under kategorien tandhvaler.
Hvilken hvalart er den største i norske farvande?
Den største af dem alle: blåhvalen! Blåhvaler er blevet observeret i farvandene omkring Svalbard.
Hvor gamle bliver hvaler?
Hvalers levealder afhænger af arten og varierer fra 40 til over 200 år. Grønlandshvalen, der kan blive over 200 år gammel, er det pattedyr på Jorden, der lever længst.
Hvorfor springer pukkelhvaler op af vandet?
Pukkelhvaler er kendt for deres spektakulære spring op af vandet – en adfærd, der på engelsk kaldes "breaching". Forskerne ved ikke præcis hvorfor, men antager, at det sker af forskellige årsager - for at kommunikere med andre hvaler, for at ryste rurer og parasitter af sig eller måske bare for sjov.
Hvorfor kommer spækhuggere og pukkelhvaler til Nordnorge om vinteren?
For at finde føde. Pukkelhvaler og spækhuggere er to af de hvalarter, der drager fordel af den øgede bestand af sild, der findes i Nordnorge i vintermånederne.
Kan man se hvaler i norske fjorde?
Teknisk set, ja. Fjordene omkring Andenes i Nordnorge er populære steder at tage på hvalsafari.
Findes der hvaler i Nordsøen?
Ja. Den mindste af bardehvalerne, vågehvalen, kan ses i Nordsøens farvande. Der findes også delfiner og marsvin.
Hvordan sover hvaler?
Hvaler benytter en fascinerende soveteknik, der kaldes unihemisfærisk langsombølgesøvn. Det er en proces, hvor den ene hjernehalvdel forbliver aktiv, mens den anden hviler. Den aktive halvdel sørger for, at hvalen kan trække vejret og forblive opmærksom på sine omgivelser.
Er hvaler i Norge truede?
Nogle af de hvaler, der findes i norske farvande, er truede eller i farezonen. Blåhvaler, finhvaler og kaskelothvaler er klassificeret som truede, mens pukkelhvaler er klassificeret som sårbare. De største trusler mod hvalbestande er kollisioner med skibe, støjforurening i havet, overfiskeri og klimaforandringer.