En verdensnyhed: Arktisk Barolo – vores Ishavs-lagrede rødvin
Hvad sker der, når en rødvin formes af to helt særlige landskaber - de solbeskinnede skråninger i Italien og Ishavet ud for Norge?
Barolo er en af Italiens store vine. Den stammer fra Piemonte – en af verdens mest berømte vinregioner, der er præget af alpeforbjerge med snorlige vinrækker og landsbyer med terrakottatage. Her er dagene badet i solskin og præget af lange frokoster med lokale trøfler og nogle af Italiens fineste vine – blandt andre Barolo.
Vi spurgte os selv, hvad der ville ske, hvis Baroloens rejse førte den et helt andet sted hen - fra et landskab, der er præget af varme og lys til Ishavets kolde, mørke vand ud for Kirkenes. Svaret er Arctic Barolo.
Omkring 3.000 km mod nord - på 70. nordlige breddegrad - skyller Ishavets iskolde vand ind mod Finnmarks-kysten, hvor midnatssolen og polarnatten skiftes til at præge lyset. Kirkenes er vendepunktet for Den originale Kystrute. Nu er det afsidesliggende område i Nordnorge også stedet, hvor vi lagrer vores Arktisk Barolo under vandoverfladen.
"At tage en af Italiens store vine og placere den under sådanne forhold er måske lyde bizart, men netop nysgerrigheden var det, der gjorde projektet så spændende," siger Tani Gurra, der er vores direktør for service og drikkevarer.
Hvordan bliver Arktisk Barolo til?
Selv om lagring af vin i vand først for alvor vaktekommerciel interesse i begyndelsen af 2010'erne, er Arktisk Barolo verdens første rødvin, der lagres i det kolde vand indenfor Polarcirklen.
Til det første parti valgte vi en Barolo fra Serralunga d’Alba, der er en af de historiske bjerglandsbyer i hjertet af Barolo-regionen i Piemonte. Vinen er produceret af Rivetto, der er en certificeret økologisk og biodynamisk vingård, hvis tilgang til vinfremstilling var en af grundene til, at vi valgte at indlede et samarbejde.
Inden sin arktiske rejse gennemgik Barolo-vinen sin traditionelle modning – blandt andet 24 måneder på egetræsfade. Derefter rejste vinen fra Rivettos vinkældre til havbunden ud for Kirkenes – hvor forholdene er meget anderledes, men lige så konstante.
I mere end et år modnede Barolo-flaskernes indhold 34 meter under havoverfladen. Her holder vandet en næsten konstant temperatur på 5-6 °C. Der er bælgmørkt, og trykket er omkring fire bar – hvilket svarer til cirka fire gange det normale atmosfæriske tryk i vinkældre ved havoverfladen. Der er også masser af liv. Krabber pilede rundt om flaskerne, rejer svømmede forbi, og tangranker lagde sig hen over de voksforseglede propper.
Hvilken effekt kunne forholdene mon have på, hvordan Barolo-vinen udviklede sig?
"Man kan opstille teorier og se på temperatur, mørke og tryk, men før man henter flaskerne op og trækker den første prop, ved man det ganske enkelt ikke," sagde Tani. "Efter et år på den arktiske havbund var der kun én ting, vi virkelig gerne ville vide: Hvad var der sket med vinen?"
Det første parti Arktisk Barolo i tal
1.002
flasker i det første parti
34
meter under overfladen
2021
årgangen for det første parti Rivetto Barolo Serralunga
12
måneder eller mere under vandoverfladen
70
grader nord - ud for Kirkenes
Hvad sker der, når rødvin lagres under havoverfladen?
Mere end et år efter at være forsvundet ned i det arktiske vand kom flaskerne op til overfladen - dækket af et lag salt og små klynger af rurer. Over bølgerne ventede en flaske fra samme årgang, der havde lagret på land. Førende vineksperter skulle smage de to vine op mod hinanden for at finde ud af, hvilken forskel et år i Ishavet havde gjort.
Der gik ikke længe, før de erklærede eksperimentet for en succes.
”Forskellen mellem vinen, der var lagret i en kælder, og vinen, der var lagret under arktiske vande, var umiddelbart tydelig,” sagde Henrik Jahnsen, der er formand for den norske sommelierforening.
”Arktisk Barolo-vinen udviste en klarere, mere ungdommelig rubinrød farve samt en friskere og mere præcis duftprofil, der var præget af vilde bær og blomster. Tanninerne virkede også friskere og mere sprøde, hvilket gav vinen et mere ungdommeligt udtryk. Jeg var overrasket over, hvor tydelig forskellen var, og imponeret over den tilsyneladende unikke og gavnlige effekt på vinen.”
De første flasker, der blev bjærget fra Arktis, var blot begyndelsen. Hvert år tager endnu et parti Barolo turen nordpå fra Piemonte for at tilbringe mere end tolv måneder på Ishavets bund, inden de vender tilbage til overfladen – mærket af indflydelsen fra to helt særlige områder.
