Harstad - i det nordlige Norges hjerte
Udendørs eventyr og kulturelle impulser - Harstad har det hele.
Harstad ligger på Hinnøya, Norges største ø. Byen er det nordlige Norges tredjestørste og et vigtigt handelscentrum for hele regionen. Det brolagte torv i byens centrum er kun en kort gåtur fra butikker og caféer. Harstad er kendt for restauranternes høje kvalitet og for sine mange kulturelle arrangementer i løbet af året. Der er adskillige festivaler hvert år - så som Ilios (samtidsmusik). Under den årlige nord-norske kulturfestival i slutningen af juni er gaderne fyldt med mennesker, og musik strømmer ud fra pubber, kirker og koncertsale.
Harstad ligger godt beskyttet og har en god havn. Skove, bjerge, fjorde, øer og kilometervis af stier tilbyder uforglemmelige naturoplevelser hele året rundt. Fra havnen ligger boliger på terrasser op ad skrænterne mod skoven og fjeldene. Mens havet på den ene side har bragt aktivitet til byen, har de relativt frugtbare landbrugssamfund mod vest og nord givet et godt grundlag for mejeriprodukter og for kødforarbejdningsindustrien.
Lige uden for byen ligger Trondenes Kirke, der er verdens nordligste middelalderlige kirke - fra det 13. århundrede.
Historie
I de senere år er en 3.000 år gammel bronzeøkse og en 2.600-årig bronze-krave blevet fundet på Trondenes-halvøen lige nord for byens centrum. Disse fund er sammen med begravelses-varder tæt på havet tegn på en veludviklet bronzealderkultur i Harstad-området.
Der er også betydelige arkæologiske beviser for en veludviklet jernalderkultur fra omring år 200 i området. Trondenes var som et kraftcenter i vikingetiden og et sted at mødes for at diskutere vigtige emner (Trondarting). Byens navn stammer formentlig fra det oldnordiske ord Harðarstaðir. Det første element er mandenavnet Hörðr, og sidste del betyder (hjem)sted eller gård. Harstad blomstrede i "sildeårene” i slutningen af 1800-tallet og fik bystatus i 1904.
Havneadresse
Torvet 7B, 9487 Harstad
Opdag den norske kyst med Hurtigruten
Bergen – Kirkenes – Bergen (Rundrejse)
Den originale kystrejse
Helpension inkluderet
Regelmæssig afgang
12 dage
34 Havne
Flere
Bergen – Kirkenes – Trondheim (Rundrejse)
Den originale kystrejse – Historiske byer
Helpension inkluderet
Regelmæssig afgang
11 dage
27 Havne
Flere
Bergen – Kirkenes (Nordgående)
Den originale kystrejse – Nordgående
Helpension inkluderet
Regelmæssig afgang
7 dage
34 Havne
Flere