Stokmarknes
Øsamfundet, der inspirerede vores grundlægger for over 130 år siden.

Dette traditionelle fiskersamfund ligger på tværs af øerne Hadseløya og Børøya, og det var her, Hurtigrutens grundlægger kaptajn Richard With tog udfordringen op med sikkert og pålideligt at forbinde lokalsamfundene langs Norges barske kyst – verdens næstlængste kystlinje.
Vi er stolte af, at vores originale kystrejse den dag i dag fortsætter med at bringe rejsende til Stokmarknes og til byer og landsbyer langs hele Norges kyst.
En kort indføring i Stokmarknes historie
Stokmarknes, der ligger i Hadsel Kommune i Vesterålen, begyndte sit liv som en traditionel norsk fiskerlandsby. Det var en af de små bosættelser, der var spredt ud over øerne, som først blev beboet for omkring 7.000 år siden. Stedet voksede i betydning i det 19. århundrede takket være sin strategiske beliggenhed. I 1893 grundlagde Richard With Hurtigruten her. Siden da har Hurtigruten sejlet langs kysten, og siden Risøyrenna åbnede i 1922, har Hurtigruten lagt til i Stokmarknes. Kai Albrigtsen, der er kaptajn på M/S Finnmarken, er født i Stokmarknes og har sejlet verden rundt i mere end 40 år, men han er stadig charmeret af sin hjemby. "Det bedste ved Stokmarknes må være naturen og Hurtigrutens historie, der afspejles i virksomhedens gamle bygninger og det nye museum," siger han.

De cirka 3.000 indbyggere i Stokmarknes bevarer deres kystarv, og fiskeriet er stadig kernen i det tætte samfund. Man kan gå en tur i byen og møde en person, der med glæde fortæller, hvor man kan se nordlys, eller hvor man finder den bedste solseng, hvor man kan solbade i forårssolen
Det bedste at foretage sig i Stokmarknes

1. Besøg Hurtigrutemuseet
Lær om Hurtigrutens historie på det fascinerende museum. Dyk ned i historierne og oplev livet ombord på M/S Finnmarken fra 1956, der er bevaret i fuld størrelse. "Det er en håndgribelig forbindelse til fortiden, der giver de besøgende mulighed for at forestille sig, hvordan livet var ombord på skibene, mens de sejlede langs Norges kyst," siger Aliz Fulop, der arbejder på museet.

2. Nyd udsigten
"Det tager mindst en time at bestige Storheia-fjeldet, men det er en ret nem vandretur," siger Kai. For en meget fladere tur med panoramaudsigt over øen og mod museet og bymidten kan man gå over Børøybroen. Promenaden ved Hurtigruten-museet er et andet flot udsigtspunkt.

3. Spis lokalt
I Stokmarknes kan man prøve alle slags traditionel norsk arktisk mad. Blandt de vigtigste retter er klipfisk (tørret og saltet torsk), der er en af de vigtigste retter langs Norges kyst, og bacalao (torskestuvning). Retter med rensdyr og elg er også populære

4. Gå i sauna og tag en dukkert i havet
For virkelig at mærke livet, kan vi godt lide at sidde i en varm sauna på flydebroen ved Dypp Sauna, inden vi springer i havet. Vandets forfriskende energi gør dig klar til den kommende dag – det lover jeg!

5. Se det lokale dyreliv
Vesterålens skærgård har barske kyster, hvor man kan komme på hvalsafari, smukke bådture og med muligheder for vandreture og fiskeri. Kaskelothvaler, pukkelhvaler og spækhuggere ses ofte i farvandet især i det sene efterår og det tidlige forår. Fuglelivet er rigt - fra små lunder til majestætiske havørne.

Jeg er født og opvokset i Stokmarknes. Da Hurtigruten er en stor del af områdets identitet, var det aldrig et spørgsmål for mig, hvad jeg ville blive. Jeg besluttede mig for at blive en del af historien og startede som galejdreng i juli 1980. Mit første skib var Finnmarken, der nu er en del af museet. Det er dejligt at have mit første skib næsten i min egen baghave!
Hvordan er vejret i Stokmarknes?
Jan | Feb | Mar | Apr | May | Jun | Jul | Aug | Sep | Oct | Nov | Dec | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Min. temperatur (°C) | -3 | -3 | -2 | 0 | 4 | 8 | 11 | 10 | 7 | 3 | 0 | -2 |
Max. temperatur (°C) | 1 | 1 | 2 | 5 | 9 | 13 | 16 | 15 | 11 | 7 | 4 | 2 |
Mellem december og marts giver skyerne over Stokmarknes ofte masser af sne. Et hvidt tæppe ligger over de smukke fiskerhytter langs havnefronten. Aliz siger: "Det sneklædte landskab skaber en magisk atmosfære. Hvis man er heldig, kan man måske endda få et glimt af nordlyset, der danser hen over himlen." "Vi bruger megen tid på skiløb," siger Kai. "Der er stier over hele øen, og de oplyste stier nær Stokmarknes bruges hver weekend af familier. De bygger endda et bål til aftensmad!"

April og maj er Kais yndlingstid på året. "Alt vågner til live igen efter vinteren. Vi kalder det den arktiske opvågnen." Dyr og fugle er tilbage igen. Det er så dejligt at være udenfor og lytte til naturen - især om aftenen.” Om sommeren er temperaturerne milde og dagslyset varer mange timer - perfekt til at være udenfor. "Om sommeren bruger vi den dejlige natur. Vi vandrer ad smukke stier, fisker i fjordene eller tager på bådture for at udforske kysten," siger Aliz. Midnatssolen viser sig også og kaster et fortryllende skær over landskabet. "Om sommeren er der ingen grænser for udendørsaktiviteter, da det er lyst hele natten lang," siger Kai. Han er ofte ude at vandre og cykle i fjeldene, og han fortæller, at mange tager ud at fiske i fjordene eller fra de hvide sandstrande på den sydlige del af øen.
Besøg Stokmarknes med Hurtigruten
Vi stopper på Stokmarknes i en time på den sydgående del af Den originale kystrute.
Sådan kommer man til Stokmarknes fra skibet
Når skibet nærmer sig Stokmarknes, kan man se Vesterålens alper tæt på byens centrum. Cirka 10 minutter før man ankommer, sejler man under den naturskønne Hadselbro. Skibet passerer den mindre ø Børøya på bagbordssiden og derefter havnen og forsamlingshuset, grønne bakker med får og en samling træhuse med røde tage.
Når vi nærmer os molen, kommer Hurtigrutemuseets dramatiske glasflaske til syne. Fra havnen tager det fem minutter at gå ind til Stokmarknes.
Havneadresse: Nordnesveien 1, 8450 Stokmarknes

Nærliggende havne

Forrige havn på den originale kystrejse
Sortland
Sortland, der er kendt som den blå by, byder på fascinerende havlandskaber og utraditionelt bydesign.

Næste havn på den originale kystrejse
Svolvær
Velkommen til et sted med fjorde fulde af spækhuggere, nordlys og glinsende frisk skrei (arktisk torsk).

Forrige havn på Svalbardlinjen
Senja
Med sin fjordfyldte kyst, sine varierede landskaber og sine sammentømrede lokalsamfund af fiskere er det ikke så sært, at Senja er kendt som "Norge i miniatureudgave".

Næste havn på Svalbardlinjen
Brønnøysund
En smuk, lille by rig på historie og maritim atmosfære.

Forrige havn på Norkdaplinjen
Rørvik
Rørvik og omegns maritime pragt er en attraktion i sig selv.

Næste havn på Nordkaplinjen
Tromsø
Med sin beliggenhed i et majestætisk landskab og pakket med kultur og historie overrasker Tromsø mange besøgende med sin herlighed og vitalitet.