Røst MS Trollfjord Espen Mills

Kampen mod madspild

De retter, vi serverer, er lavet med ingredienser, der er dyrket, høstet, indsamlet og fisket i Norge. Derefter konverterer vi eventuelle madrester til gødning, der kan bruges til at dyrke nye fødevarer på en norsk gård.

De tre R'er

"Reduce, Reuse og Recycle (reduktion, genanvendelse og genbrug) – er vores 3R-tilgang til vores madkoncept Norway's Coastal Kitchen", forklarer vores kulinariske direktør Øistein Nilsen.

"Først arbejder vores kokke med mindre portionsstørrelser for at undgå for mange rester. Derefter genanvender vi rester i stedet for at smide dem ud, og til sidst indgår resterne i en genbrugscyklus, hvor der dyrkes nye grøntsager til vores menuer."

oistein nilsen zero food waste Hurtigruten Press compost 03
zero food waste kristiandale 240216 9759

Fra gård til flåde til gård

Undervejs på Den originale kystrejse inmdsamles madrester fra måltiderne og opbevares ombord. Når vi ankommer til havnen i Stamsund, lægges resterne i en specialdesignet kompostreaktor.

Der vil millioner af mikrober mæske sig i dem og gøre dem til nyttig gødning i løbet af kun 24 timer.

Den nye jord køres herefter til den nærliggende gård Myklevik, hvor ejerne Åshild og Gisle dyrker urter og grøntsager på traditionel vis. De friskdyrkede fødevarer sendes derefter til vores skibe, hvor de indgår i nye måltider til vores rejsende, så cyklussen starter forfra.

Vi forbinder lokalsamfundene

Du ser ikke nødvendigvis alt det, der foregår i kulissen, men der sker en masse. Og hvis du går op i at forhindre madspild, kan vi nu også give dig mere ro i sindet.

Gården Myklevik er bare en af vores leverandører i netværket. Vi planlægger at udbrede ideen til andre steder end Norge, så vi kan dele vores erfaringer i lignende projekter, der bevarer fødevarer og ressourcer i en god cyklus.

Vores håb er, at enkle, naturlige metoder som genanvendelse af fødevarer vil inspirere til en fremtid uden madspild. Det vil hjælpe os med at passe endnu bedre på Norges kyst.

couple dining at Røst MS Trollfjord Espen Mills