Norges religiøse historie

Religion har været med til at forme Norges politiske, kulturelle og arkitektoniske landskab.

Inden det 9. århundrede praktiserede nordmændene den nordiske religion. Nordisk mytologi er polyteistisk og fyldt med dramatiske historier om konflikter og krige mellem guderne. Mytologiens fascinerende verdensbillede fanger også i nutiden menneskers fantasi, Ifølge legenderne boede guderne i riget Asgård, men lejlighedsvis rejse de til andre riger - deriblandt Jorden, der var kendt som Midgård. Ud over interne konflikter kæmpede guderne med jordiske væsener - primært en race af kæmper. Den nordiske skabelsesmyte drejer sig om en konflikt med disse kæmper - en episk kamp mellem guderne og kæmperne førte til, at jorden blev ødelagt af en ildkæmpe. Dog rejste riget sig fra asken og blev den verden, vi nu lever i.

Kristendommen fandt vej til Norge i starten af det 8. århundrede. Vikinger, der var blevet omvendt til katolicismen under deres togter, bragte den nye religion med, da de vendte hjem. Ud over de omvendte vikinger var munke og konger utroligt indflydelsesrige i bestræbelserne på at indføre kristendommen i Norge.

En mand i særdeleshed - Kong Olav Haraldsson - var ansvarlig for en dramatisk forandring i retning af kristendommen – ved hjælp af magt. Det var dog hans død, der mest markant ændrede stemningen. Rapporter om mirakler, der fandt sted omkring hans grav, førte til, at mange mennesker konverterede i hans kølvand. Olav Haraldsson blev kanoniseret og er nu Norges skytshelgen.

I 1500-tallet brød Norge, der var i rigsfællesskab med Danmark, ligesom store dele af Europa med den romersk-katolske kirke. Ændringen kom, da kongefamilien konverterede til lutheranismen, og resten af befolkningen fulgte efter. Selv om statskirken ikke officielt blev etableret før næsten et århundrede senere, var overgangen til protestantismen det første glimt af den moderne Den Norske Kirke.

I 1660 begik Kong Frederik III statskup og blev enevældig hersker over Norge og Danmark, og dermed blev "Den Norske Kirke" en passende betegnelse.

Officielt er Norge ikke længere religiøst, Forfatningen, der engang refererede til en bestemt statsreligion, siger nu blot, at Norges værdier er baseret på religiøse og humanistiske rødder. Det betyder ikke, at befolkningen er langt fra den statslige religion. Cirka 75 procent af nordmændene betragter sig som medlemmer af Den Norske Kirke.

De fleste samer praktiserer kristendommen, men de traditionelle samiske religiøse praksisser klinger stadig med og følges af et mindretal af samer. Deres religion drejer sig om shamaner, kaldet noaidi, der er i stand til at forbinde den fysiske og åndelige verden.

Noaidier kan gå i trance for at nå åndeverdenen på vegne af samfundet og bruge den åndelige adgang til at udføre trolddomshandlinger. Guderne i den samiske religion var primært naturbaserede og repræsenterede forskellige kræfter og strukturer, der findes i det samiske miljø såsom solen og træerne.

Norges langvarige religiøse historie betyder, at der er masser af smukke historiske, religiøse steder, som besøgende kan udforske. Et af de mest berømte steder er Nidarosdomen i Trondheim, der blev bygget omkring Sankt Olavs grav.

I Harstad kan man tage på rundvisning i Trondenes Kirke, der er Norges nordligste stenkirke. Kirken har stået siden midten af 1400-tallet og gemmer på en utrolig overraskelse. Det enkle ydre får besøgende til at antage, at indersiden også er sparsom, men det forbløffende og smukt dekorerede indre er lige så uventet, som det er betagende.

Dette er blot nogle få af de religiøse steder, man kan udforske på en rejse gennem Norge, hvor hver by har sin egen kirke og historie.