Florø – den vestligste by på det skandinaviske fastland

Florø er den vestligste by i Norge. Den strækker sig over øerne Florelandet og Brandsøya, der adskilles af et stræde på få meter. Florø blev grundlagt som sildehavn i 1860. og byen er stadig et stolt kystsamfund, der er kendt for sin arbejdende havn, livlige museer og idylliske skærgårdslandskab. 

I 1800-tallet bragte de blomstrende sildebestande vækst og velstand til Norges vestkyst. Havnebyen Florø blev grundlagt ved kongeligt dekret i 1860 på højden af en opgangsperiode for sildefiskeriet. I generationer blomstrede byen på sildesaltning, skibsbygning og bådtrafik og voksede fra en lille udpost til Norges vestligste by. 

Man kan få en fornemmelse af historien på Kystmuseet med dets historiske både, gamle saltningsudstyr og udendørs kultur- og naturhistoriske stier. På fastlandet i nærheden afslører Ausevikas helleristninger fra bronzealderen et andet dybt tidslag, hvor man kommer ansigt til ansigt med 3.000 års menneskelig historie, der er indgraveret i sten. 

Men Florø handler ikke kun om fortiden. Tag en kulturel gåtur gennem byen for at se skulpturer, vægmalerier og havudsigt eller ø-hop endnu længere vestpå med lokal færge. Fra skibet er det let at se, hvordan Florøs beskyttede beliggenhed mellem Botnafjorden og Solheimsfjorden gør det perfekt for oplevelseslystne, der vil udforske de omkringliggende øer og fjorde med båd, cykel eller til fods.