Legenderne langs Norges kyst
Kysten er fyldt med norsk folklore og mytiske væsner – fra trolde til gudinder. Hør mere om dem og begynd måske at se kysten i samme lys som os – som et sted med myter og magi.
Udsigten fra vores skibe er meget andet end fjelde, hav og kyster. Skjult i landskabet findes sovende trolde, mægtige guder og monsterlignende ånder. Eventyrene er kernen i vores kulturarv.
"Jeg tænker tit på Norge som én, stor levende legende, der er fuld af historier at fortælle og opleve," siger Hedda Felin, der er CEO for Hurtigruten. "Mange af os voksede op med eventyr og norske folkesagn , der var inspireret af den smukke natur, som Norge er kendt for. Vores fjelde er lavet af trolde, og nordlyset er vores broer til Valhal."
Her fortæller vi om nogle af de nordiske myter, samiske legender og norske folkesagn, der lever blandt fjordene og fjeldene langs Norges kyst.
Nordiske guder og gudinder
De gamle nordiske guder, deriblandt vikingernes, er opdelt i tre grupper:
Aser (med speciale i krig og mod)
Vaner (med speciale i frugtbarhed, visdom og samfund)
Jætter (kæmperne fra Jotunheim, selv om jætter ikke altid er kæmpestore)
De mest berømte aser er Thor og Odin, og den mest berømte vane er Freja. Fortællingerne om dem kendes over hele verden.
Men vi synes, det er på tide at fokusere lidt på de øvrige nordiske guder. Vi vil gerne præsentere de nordiske havguder, som de gamle nordboere bad til, mens de sejlede langs den samme kyst, som vi nu gør:
Njord
Vanernes havgud og far til Freja og Frej. Sømænd bad til Njord om roligt hav, Nogle fiskere har endnu for vane at takke Njord for en god fiskefangst. Njord var gift med Skade, der var en jættekvinde associeret med fjeldene.
Selv om fjeldene og havet i Norge ligger side om side, var ægteskabet ikke en succes, da ingen af dem kunne bære at være væk fra deres elskede landskab for lang tid ad gangen.
(Afbildet af W. G. Collingwood (1854-1932) i Njörd's desire of the Sea)
Ægir og Rán
Jætteherskeren, havguden Ægir og hans kone, Rán, mentes at leve i en storslået sal under bølgerne. Man mente, at Rán kunne skabe storme og trække uheldige sømænd ned på havets bund med sit net.
Den resterende del af familien, Rán og Ægirs ni døtre, portrætteres normalt som bølgernes ånder, og deres navne beskriver hver især forskellige bølgetyper.
(Afbildet af F. W. Heine (1845-1921) i Ögir und Ran)
Mytiske skabninger
Her er seks mytiske skabninger i norsk folklore, man kan holde udkig efter på sejladsen med os. Men bliver man nemt bange, er det måske bedre ikke at forestille sig dem!
Trolde
Vi nordmænd ved, at vores mest berømte mytiske væsner bor i fjerntliggende fjelde, skove og huler og i havet. Det er også almen viden for os fra en tidlig alder, at når en trold udsættes for sollys, forvandles den til sten. Det er derfor, at man, hvis man kigger godt efter, kan se troldelignende former på så mange vartegn – et par fødder, en hånd eller måske en stor næse. Trolde kan være store eller små, og de er ofte uintelligente, men overordentligt stærke.
Det er bedst at studere de mytiske væsner via illustrationerne af den berømte norske kunstner Theodor Kittelsen (1857-1914, afbildet her i Skovtrold). Hans karakteristiske billeder satte et ansigt på mange af væsnerne i vores nationale fantasi. På Tromsøs Troll Museum kan man træde ind i en verden af vores foretrukne norske eventyr. Her er scener fra legenderne genskabt med smukke håndlavede figurer og vakt til live via AR (augmented reality).
Nisse
En nisse er rar, men drilsk og kan skifte størrelse og endda blive usynlig. Hvis de behandles godt, hjælper nisserne med glæde til i hjemmet eller på gården, mens vi mennesker sover. Den mest berømte nisse er julenissen, der spiller en special rolle for nordmænd i vores juletraditioner.
Bønderne stiller traditionelt en skål grød frem til julenissen – lidt ligesom, at nogle stiller mælk og småkager til Julemanden. Men i modsætning til Julemanden kan julenisserne lave narrestreger, hvis man ikke behandler dem godt.
(Afbildet af Hans Gude (1825-1903) i En Aftenstund i et Proprietærkjøkken)
Nøkken
Vandåndens smukke sange lokker folk til en tragisk død i søer og elve. Nøkken kan antage forskellige former – for eksempel en smuk ung mand eller en hest – for at narre ofrene.
(Afbildet af Theodor Kittelsen (1957-1914) i Nøkken)
Fossegrim
Fossegrimmen er en vandånd i tæt familie med nøkken og er en mester i at spille på hardangerfelen (en violin med otte eller ni strenge opfundet i Hardanger), som han bruger til at lokke folk ud i vandet.
(Afbildet af Nils Bergslien (1853-1928) i Fossegrimmen)
Draug
En draug hjemsøger kystområder og ligner normalt en levende død sømand eller fisker, der er dækket af tang og udstøder mareridtslignende skrig på stormfulde nætter. Det er ikke så sært, at sømænd frygter dem som et varsel om død.
(Afbildet af Theodor Kittelsen (1857-1914) i Sjøtrollet)
Kraken
Dybhavsmonsteret, der ligner en forstørret blæksprutte, siges at vise sig ud for Norges kyst og skaber frygt i alle sømænd. Monsteret er kendt for at skabe forfærdelige storme, før det trækker skibe ned i dybet med sine tentakler og slugerdem med mand og mus.
(Afbildet af W. H. Lizars (1788-1859) i Naturalist's Library af Robert Hamilton)
Samisk mytologi
Historiefortælling har altid været en central del af Norges oprindelige samiske kultur. Samiske børn har ofte hørt fortællinger om huldrer [menneskelignende væsner med dyrehaler, der prøver at narre folk ned i undergrunden], drauger og elvertrolde. Selv om historierne er spændende og underholdende, bruges de også til at holde børn væk fra potentielt farlige steder som floder og havet samt til at lære dem at behandle naturen med respekt.
"I min barndom hørte jeg især historier om huldrer. Man lærte, hvad man ikke skulle gøre, hvis en huldre tog en med til sin verden, men også, hvordan huldrerne kan bindes til vores verden," siger Lisa Vangen, der er leder af Samtidsmuseet for nordlige folk, der bevarer det regionale samiske folks og folkeslagene mod nords kultur og historier.
"Historierne kan være lidt skræmmende, og jeg kan huske, at jeg kunne være bange for at gå udenfor, hvis det var mørkt. Men generelt set omhandlede historierne en undergrundsverden [et samfund og en civilisation] som den, vi har på jordoverfladen."
Traditionel samisk tro blander animisme. polyteisme og shamanisme og gennemsyrer alle elementer af naturen med ånder eller overnaturlige kræfter. Sápmi, der er området, hvor samerne opholder sig, er stort, og troen varierer fra område til område, men man kan finde hellige steder overalt.
Her kan man opleve legender langs Norges kyst
Man kan se flere steder, der er knyttet til norske legender, mens vi sejler langs kysten:
1. Frognerparken og Vikingtidsmuseet, Oslo
Vores rejse med Nordkaplinjen begynder og slutter i den norske hovedstad, så sørg for at udforske byen før ombordstigning. To kilometer nordvest for Sentrum ligger Frognerparken, der er berømt for Gustav Vigelands dramatiske statuer, hvoraf mange er inspireret af nordiske legender.
På den nærliggende ø Bygdøy er Vikingtidsmuseet (åbner igen i 2027) hjemsted for 5500 kulturgenstande, der hylder de gamle guder, herunder verdens bedst bevarede vikingeskibe.
2. Preikestolen og Kjeragbolten, Lysefjord
Mens vi sejler på Lysefjord med kurs mod nord på Nordkaplinjen, kan man ikke undgå at se Preikestolen (Prædikestolen), der er et enormt plateau hele 640 meter over vandoverfladen. Revne, man ser på tværs, er knyttet til en legende: Det siges, at når syv brødre gifter sig med syv søstre, brækker plateauet i to dele og falder ned i fjorden, hvor der opstår en enorm bølge, der ødelægger alt liv i området.
Længere inde i Lysefjord ligger Kjeragbolten, der er en fem kubikmeter stor klippeblok, der er kilet ind i en revne 984 meter over fjorden. Legenden siger, at en kvinde på flugt fra en trold hoppede op på klippen for at undslippe. Trolden fulgte efter, men han snublede og faldt ned i dybet. Kjeragbolten er nu kendt som kærlighedens og modets klippe, og par, der står sammen på klippeblokken, vil være sammen for evigt.
3. Hardangerfjordens æblehaver
Æbler spiller en vigtig rolle i nordisk mytologi. I modsætning til guder i andre kulturer er de nordiske guder ikke udødelige. I stedet er det æblerne, som gudinden Ydun forsyner dem med, der holder dem unge og sunde for evigt.
Mens vi sejler mod nord på Nordkaplinjen, kan man beundre Hardangerfjordens æblehaver. Cirka 40 % af al norsk frugt dyrkes i dette område. Man kan måske høre lyden af hardangerfelen i vinden. Hardangerfelen er en violin med otte eller ni strenge, der blev opfundet i Hardanger. Det er denne violin, der, ifølge norsk folklore, spilles med ekspertise af vandånden fossegrim. Men bliv nu ikke lokket ned i vandet af den smukke lyd!
4. Statuen af Ole Bull, Bergen
Kig under statuen af Ole Bull på Ole Bulls Plass i Bergen, hvor du kan se en fossegrim (et trolddomsvæsen), der spiller harpe. Ole Bull (1810-1880) var komponist og en af Norges mest berømte violinister. Blot fire år efter sin debut som musiker i en alder af 5 år var han solist ved Det Harmoniske Selskab i Bergen. Bulls talent var så stort, at folk ville sige, at kun en fossegrim kunne have lært ham at spille.
I nogle eventyr bytter fossegrimmen sine musikalske evner for mad – og helst et hvidt bukkekid – så måske var det, hvad Ole Bull gjorde!
5. Nærøya, Rørvik
Øen Nærøya er opkaldt efter havguden Njord. Sagaerne fortæller mange historier om havkonger, der havde deres trone på Nærøya, og det ser ud, som om øen var et åndeligt centrum, selv før kristendommen kom til landet.
Man kan besøge havkongens trone på vores udflugt til Nærøya: Gudernes øy, der er en del af rejsen på Nordkaplinjen.
6. Jotunheimen
Man kan ikke se Norges mest berømte nationalpark fra vores skibe, men den er en tur værd på land, hvis man har tid før eller efter rejsen. De komplette rejser med både Svalbardlinjen og Kystruten begynder og slutter i Bergen lidt syd for Jotunheimen.
"Jotunheimen" betyder "jætternes land" efter Jotunheim, der er jætternes hjemsted i den nordiske mytologi. Det er nemt at se, hvorfor parken har fået sit storslåede navn. Landskabet her er forrevet og majestætisk – og næsten af en anden verden. Flere end 250 fjelde her er 2000 meter høje – deriblandt to af Norges højeste.
7. Torghatten
Fjeldet Torghatten er berømt for hullet, der går tværs igennem det, og er hjertet i en af de mest legendariske norske troldefortællinger. Det er også et af de mytiske steder, der er nemmest at få øje på fra skibet både sydgående på Svalbardlinjen og sydgående på Kystruten.
8. Træna
Ramona Remmen, der er født og opvokset på de fjerntliggende øer Træna, som vi besøger nordgående på Svalbardlinjen, fortæller historien om en huldre:
"Det siges, at der er en huldre her. Hun plejede at bo på Sanna, hvor fjeldene er, men i 1912 klatrede to lokale drenge op på det højeste af fjeldene og satte ved et uheld ild til vegetationen. Det siges, at huldren flygtede til en mindre befolket ø, Dørvær, i nærheden som følge af branden det år."
9. Trollfjord, Vesterålen/Lofoten
En af vores yndlingslegender fortæller historien om, hvordan den lille, men spektakulære Trollfjord blev til. To trolde, Vågakallen og Hinnøygubben, skændtes om, hvis køer der havde lov til at græsse i Raftsundet. Efter mange skænderier mistede Hinnøygubben balancen og snublede, og ved et uheld ramte hans økse ind i kanten af Raftsundet og skar Trollfjorden ud.
Man kan se Trollfjorden sammen med os mellem maj og oktober sydgående på Kystruten.
10. Finnkirka, Nordkap
Nordkap-området nord for havnebyen Honningsvåg på Magerøya er hjemsted for vartegn, der engang var gamle, samiske offerpladser. Klippeformationen Finnkirka (på fastlandet længere mod øst) er den nemmeste at få øje på fra skibet. Mens vi sejler mellem Kjøllefjord og Mehamn, skal man holde udkig efter en formation, der ligner en kæmpestor domkirke, der knejser over det frådende hav. Den er oplyst om natten, så man kan se den året rundt på den nordgående rute på alle vores kystrejser.
Kirkeporten er en kæmpestor stenbue i en stenformation i nærheden af fiskelandsbyen Skarsvåg. Hornet, et stenet forbjerg, der er formet som et horn på nordøstsiden af Nordkap, kan kun ses fra havet.
Legenderne om nordlyset
Som man kan forvente af et så imponerende fænomen, findes der en hel verden af myter og legender om nordlyset, der kan fascinere enhver. Læs om de mange historier, der forklarede fænomenet i fortiden.
