Bergen - Svalbard - Bergen

Svalbard-ekspressen | Rundrejsen (2025)

Pris fra

31.493 kr.

Helpension

Afrejsedatoer

9 afgange mellem maj 2025 og sep. 2025

Varighed

15 dage

Skib

Summer in Longyearbyen on the Svalbard Express. Photo by: vince gx/Unsplash

Svalbard-ekspressen | Rundrejsen (2025)

Pris fra

31.493 kr.

Om rejsen

Vores historiske rejse fra 1968 til toppen af verden er blevet fornyet til moderne rejsende. På smukke M/S Trollfjord med behagelige omgivelser sejler vi langs Norges smukke kyst til Spitsbergen – Svalbards største ø. 

  • Oplev midnatssolen på en rejse langt nordpå på en unik rejserute, der er skabt på grundlag af vores originale sejlads til Svalbard

  • Få en dybere forståelse for Norges kyst og kultur med rigelig tid til eksklusive udflugter på 16 nøje udvalgte destinationer

  • Nyd exceptionel mad og drikkevarer, personlig service og aktiviteter på vores nyistandsatte skib

Rejseplan

Dagsprogrammet kan give dig en idé om, hvad du kan se på rejsen, men husk, at denne rejseplan kun er en indikation. Til syvende og sidst er dette en sejlads, hvor elementerne bestemmer, og hvor vejrliget kan variere.

The colourful buildings of Bergen on the waterfront in summer. Photo by: agent j/Unsplash

Dag 1

Sejlads med Svalbard-ekspressen

Bergen – porten til fjordene

Sejlads med Svalbard-ekspressen

Bergen – porten til fjordene

Velkommen til Bergen! Rejsen begynder i smukke Bergen, der ligger på Norges vestkyst. Den lille landsby Bergen blev etableret af Kong Olav Kyrre i år 1070 og er nu Norges næststørste by. De majestætiske tinder, der omgiver byen, har givet Bergen sit berømte tilnavn ”byen mellem de syv fjelde”.

I Bergens bymidte finder man bugten Vågen og UNESCO-kvarteret Bryggen, der har charmerende brostensbelagte gader og små butikker. Tæt på Bryggen ligger fiskemarkedet, der tilbereder og sælger friske og lækre fiske- og skaldyrsretter.

Inden ombordstigningen på M/S Trollfjord i Bergen kan man slappe af i den behagelige lounge i terminalen. Her kan man hos personalet sikre sig en plads på de tilkøbsudflugter, der endnu har ledige pladser.

Når der er blevet budt velkommen ombord, møder vi skibets Coastal Experience Team, der er vores værter og guider langs Norges kyst og på Svalbard. Man kan lære sine medrejsende at kende og bruge lidt tid på at komme på plads i sit hjem under rejsen.

Nyd det første måltid på skibet, og se rækken af farvestrålende bygninger forsvinde i horisonten, når vi sejler ud på Norskehavet.

A couple hiking in the mountains above Åndalsnes, Norway. Photo by: Espen Mills

Dag 2

Alpin by ved fjorden

Åndalsnes

Alpin by ved fjorden

Åndalsnes

Åndalsnes, der ligger langs Isfjord, er en malerisk kystby med omkring 2.000 indbyggere.

Fjeldene, der rager op over byen, er bogstavelig talt Åndalsnes’ højdepunkt. Oplev norsk friluftsliv på for eksempel en vandretur til udsigtsposten Rampestreken.

Ønsker man at nyde seværdighederne på en nemmere måde, kan man tage en afslappende tur med Romsdalsgondolen eller køre til den snoede Trollstigen-passage med bus. Uanset, hvilken aktivitet man vælger, får man den bedste udsigt over Isfjorden, Romsdalsfjorden og de omgivende fjeldtinder.

A couple on a hike in Traena, Norway. Photo by: Espen Mills

Dag 3

Norges ældste fiskersamfund

Træna

Norges ældste fiskersamfund

Træna

Træna er en øgruppe langs Helgelandskysten på kanten af den arktiske polarcirkel – 33 sømil nordvest for fastlandet. Træna består af omkring 500 øer, holme og skær, hvoraf kun fire er beboet året rundt.

Tilbring eftermiddagen i et af Norges ældste fiskersamfund. Hvis vejret tillader det, kan vi måske nyde aktiviteter såsom vandre- og cykelture eller endda tage på øhop.

Med en stor bestand af havørne er fuglesafari en anden aktivitet, man ikke må gå glip af. For en ægte, autentisk oplevelse kan man træde ned i et par ældgamle, norske fiskersko og kaste en line under sommersolen.

Når det er tid til at tage af sted om aftenen, kan man hvile og slappe af på skibet. Vi krydser den arktiske polarcirkel på vej nordpå og fejrer øjeblikket med en lille, norsk ceremoni.

A wooden fishing hut in Reine, Lofoten. Photo b: Tobias Bjørkli/Pexels

Dag 4

Spidsen af Lofoten

Reine

Spidsen af Lofoten

Reine

Vi udforsker den berømte øgruppe Lofoten. Se de høje fjelde, der rager op af havet, når vi nærmer os fra syd om morgenen.

Vi lægger til i Reine, der er og har været en vigtig og malerisk fiskerby siden 1743. Det er et af Norges mest fotograferede landskaber, hvor rødmalede rorbuer står og lyser op blandt fjeldkæderne, der reflekteres i havet.

Syd for Reine ved Lofotens vestlige spids ligger en af Norges bedst bevarede fiskerbyer. Byen kan besøges på en tilkøbsudflugt.

I hjertet af den lille by ligger Norges fiskerbymuseum, der dækker fiskeriets betydning og udvikling i Lofoten i løbet af de seneste 250 år.

Arctic Cathedral Tromso Norway HGR 160776 Alamy Stock Photo

Dag 5

Porten til Arktis

Tromsø – porten til Arktis

Porten til Arktis

Tromsø – porten til Arktis

Tromsø er det arktiske urbane knudepunkt i Nordnorge med imponerende arkitektur, hippe restauranter og et af verdens nordligste universiteter.

Vi lægger til i Tromsø på vej til eller fra Svalbard og følger i historiens fodspor. De fleste opdagelsesrejsende og sømænd på arktiske ekspeditioner gik ombord fra byen eller besøgte den undervejs. Vi sigter mod at lægge til her om morgenen, så vi får en hel dag til at udforske den historiske, arktiske by og dens omgivelser.

Vælg mellem en række tilkøbsudflugter. Lær noget om Tromsøs kultur og polarhistorie på en gåtur i byen eller tag på en smuk bustur. Vi besøger måske den imponerende Ishavskatedral, der har imponerende og farverige glasruder. Eller tag en tur med Fjellheisen til Storsteinen og få en exceptionel udsigt over byen, fjeldet og fjorden.

A group on a king crab safari in Honningsvåg, Norway. Photo by: Espen Mills

Dag 6

På Europas top

Honningsvåg - porten til Nordkap

På Europas top

Honningsvåg - porten til Nordkap

Om morgenen ankommer vi i Honningsvåg i det nordlige Norge.

Her kan man vælge mellem adskillige tilkøbsudflugter. Man kan deltage i en bustur eller køre på ATV til Nordkap, tage på vandretur med Coastal Experience Team eller få en introduktion til, hvordan livet er på den 71. breddegrad.

Honningsvåg er også porten til fantastiske Nordkap. Plateauet befinder sig 307 meter over havet og 2.093 kilometer syd for den geografiske nordpol. Brug et øjeblik på at kigge ud over havet fra toppen af de høje klipper og se bølgerne slå mod stenene nedenfor.

Når vi sejler fra Honningsvåg, nyder vi den dramatiske udsigt til plateauet fra havsiden. Skibet sejler videre ind i Barentshavet og efterlader Norges fastlandskyst langt bag os.

Bjornoya Norway 36061D40-mcburneyphotography

Dag 7

Til søs rundt om Bjørnøya

Til søs rundt om Bjørnøya

Bjørnøya er Svalbards sydligste ø, og den ligger lige omkring halvvejs mellem Norges fastland og Spitsbergen. Vi ser det utilgængelige land fra skibet om eftermiddagen, så tænk på det som indledning på Svalbard-oplevelserne.

Når man ser øen, bemærker man måske manglen på træer og endda buske. Her vokser kun meget lidt, og overfladen er delvist kun dækket af et lag mos og lav. Plantelivet får næring og gødning fra alle fuglene, der yngler i klipperne. Hav kameraet klar til at tage billeder af små alke, søpapegøjer, sortbenede rider og mallemukker, der flyver hen over de dramatiske klippetoppe og stejle skråninger sammen med mange andre havfuglearter.

Øens navn betyder bjørneøen, men de eneste indfødte pattedyr er polarræve. Øen fik sit navn, da en isbjørn blev set svømme i vandet i nærheden, men det er et usandsynligt syn her så langt sydpå.

Dog sledding excursion in Longyearbyen, Svalbard. Photo by: Espen Mills

Dag 8

På kanten af verden

Longyearbyen

På kanten af verden

Longyearbyen

Vi ankommer på Spitsbergen, der er den største af øgruppen Svalbards tre hovedøer. Storslåede brune og grønne fjelde rager op og breder sig fra den højarktiske tundra, mens vandløb med smeltet sne risler gennem dalens sletter og glimter under sommersolen.

Brug et øjeblik på bare at mærke stemningen her på Svalbard. Vi er nu nord for den 78. nordlige breddegrad og under 1.309 kilometer fra selve Nordpolen. Luften i den arktiske vildmark er frisk og ren, og temperaturen om sommeren ligger gennemsnitligt på mellem nul og otte grader Celsius, takket være Golfstrømmens nordlige del.

Tidligt på eftermiddagen når vi Longyearbyen, der ligger på bredden af Isfjord. Byen var engang en kulmineby og er den største bosættelse på Svalbard – og nu et knudepunkt for oplevelsesrejsende, forskere og teknikere, der er tilknyttet forskningsprojekter såsom den globale frøbank.

Gå en tur i byen og nyd dens gallerier, beværtninger, restauranter, bryggerier og det bemærkelsesværdige North Pole Expedition Museum.

Vi har også tilkøbsudflugter til de imponerende landskaber, der omgiver Longyearbyen. Udforsk på elcykel, i åben båd eller på en vogn trukket af hunde. Tag på fossiljagt eller få en vildmarksoplevelse ved Camp Barentz. Og hvis man nogensinde har ønsket at prøve at køre i en hundeslæde uden sne, får man chancen her.

Ny-Alesund Svalbard 6EE7A612-mcburneyphotography

Dag 9

Videnskab på grænsen til Arktis

Ny-Ålesund

Videnskab på grænsen til Arktis

Ny-Ålesund

På spidsen af halvøen Brøgger på en af Kongsfjords bredder,ligger Ny-Ålesund. Som i Longyearbyen lå her først en kulmine, men fra midten af det 20. århundrede blev stedet vært for forskningsstationer. Om sommeren er her flere end hundrede forskere fra 20 glaciologi- og klimainstitutter fra flere end 10 lande.

Gå en tur i en af verdens nordligste bosættelser, besøg det lokale museum og souvenirbutikken eller send et postkort til venner og familie fra det lille posthus.

Hvis man ikke nåede at se den imponerende udsigt over Kongsfjorden på vej til Ny-Ålesund, skal man sørge for at gå ud på dækket, når vi sejler fra land. Det er en af områdets største fjorde, og indgangen til den er beskyttet af to kolossale og knirkende isbræer, der regelmæssigt kælver is i fjorden.

På strækningen er det godt at spejde efter hvalrosser, der soler sig på bredderne, og de mange trækfuglearter - blandt andre søpapegøjer, kongeedderfugle, kortnæbbede gæs og lomvier.

På land ses af og til polarræve og Svalbard-rensdyr, og hvidhvaler kommer ofte op til overfladen her. Hvis vi er heldige, ser vi måske endda en isbjørn ved kysten på rov efter remme- og ringsæler.

Barents Sea HGR 147579 Shutterstock

Dag 10

Vi forlader Svalbard

Vi forlader Svalbard

Det er desværre tid til at sige farvel til Svalbard og Spitsbergen – og sejle tilbage til Norges fastland.

Undervejs kan man slappe af. Hvis himlen er skyfri, kan man nyde lidt sommersol på dækket og spejde efter hvaler, delfiner og marsvin.

Få et fascinerende indblik i lokalhistorie og dyreliv ved at overvære Coastal Experience-teamets foredrag.

Nyd Norway's Coastal Kitchen-konceptets overdådige mad og drikkevarer. Kokkene anvender de bedste, mest smagfulde lokale norske råvarer.

Man kan også slappe af med en god bog i loungen eller tale med de medrejsende i baren om yndlingsoplevelser på rejsen.

Senja Norway HGR 161113 Getty Images

Dag 11

Udforskning af “Lille Norge”

Senja

Udforskning af “Lille Norge”

Senja

Efter en dag på havet kommer vi tilbage til Norges fastland.

Dagens første stop er Tromsø. Her losser vi fragt fra Svalbard og laster skibet med fragt til de sydlige havne, inden vi fortsætter til Senja. Øen er en af landets største og en af Nordnorges mest populære destinationer, som CNN har rangeret blandt verdens ti smukkeste øer.

De lokale beskriver stolt øen som ”Mininorge”, fordi Senja indeholder alle de forskellige karakterer af landskabet langs Norges kyst – fra den nordlige kysts sandstrande, turkisblå hav og høje fjelde til det sydlige Senjas stenede kyst, fyrreskove og Ånderdalen nasjonalpark. Mod øst finder man kuperede bakker og birkeskove.

Gå i land i den charmerende fiskerby Torsken og udforsk med bus, på elcykel eller til fods. Man kan også tage på dyresafari ved fjordene som en af tilkøbsudflugterne.

Svolvaer shutterstock 2381784451

Dag 12

Bliv forelsket i Lofoten

Stokmarknes - fødestedet for Hurtigruten, Svolvær - i Lofotens hjerte

Bliv forelsket i Lofoten

Stokmarknes - fødestedet for Hurtigruten, Svolvær - i Lofotens hjerte

Begynd dagen med et par timer i Stokmarknes, der er en historisk by med en særlig plads i vores hjerter. Den Norske Kystrutes fødested.

Det er et passende sted for Hurtigrutemuseet, hvor man kan fordybe sig i atmosfæren fra en anden tid på vores pensionerede skib fra 1956, M/S Finnmarken, der ligger udstillet i glas på havnefronten.

Efter Stokmarknes sejler vi via Raftsundet og Trollfjorden til Lofoten. Resten af dagen udforsker vi den imponerende øgruppe. Øgruppen hyldes som et af de mest spektakulære områder i hele Norge, og man forstår hvorfor, når man ser dens takkede grønne klipper rejse sig dramatisk op af havet og klatre højt op mod himlen som enorme tænder.

Øgruppens bankende hjerte er Svolvær, hvor vi lægger til. Der er butikker og restauranter, og man kan bruge timer på at udforske og lære byen at kende.

Vælg fra et udvalg af de bedste håndplukkede udflugter i Lofoten for at opleve fjeldene, øerne og byerne omkring Svolvær. Tag på fiske- og kajakture eller nyd de imponerende landskaber til fods eller på en bustur.

Bronnoysund shutterstock 1789706252

Dag 13

Helgelandskystens seværdigheder

Brønnøysund - kystnær charme lige midt i Norge

Helgelandskystens seværdigheder

Brønnøysund - kystnær charme lige midt i Norge

Skibet fortsætter sydpå og når til midten af Norges kyst. Helgelandskysten er en velkendt strækning, der er fuld af karakteristiske fjelde, der har givet inspiration til mange myter og folklore.

Vi lægger til i Brønnøysund, der har en skøn lystbådehavn og en nygotisk stenkirke fra 1870. Brug tiden på at udforske byen, eller deltag i tilkøbsudflugter såsom en sejltur med RIB-båd.

Længere fremme fra Brønnøysund ligger fantastiske Torghatten. Det første, man bemærker ved Torghatten, er hullet, der går lige igennem fjeldets midte. I roligt tempo tager det cirka en time at gå til hullet i Torghatten på en tilkøbsudflugt. Panoramaudsigten over øerne foran os er det hele værd.

The village of Sæbø in the Hjørundfjord. Photo by: Andrea Klaussner

Dag 14

Sunnmørealpernes hemmelighed

Ålesund, Hjørundfjord

Sunnmørealpernes hemmelighed

Ålesund, Hjørundfjord

Skibet lægger kort til i Ålesund, der er kendt for sin jugendstil-arkitektur og maleriske beliggenhed på en halvø ved fjeldet Aksla. Hvis man deltager i en udflugt på land til Hjørundfjorden og Sæbo, er det her, man går i land. Man kan også udforske byen til fods.

I nærheden af Ålesund skærer den fantastiske Hjørundfjorden sig gennem Sunnmørsalpenes tinder, der er 1.700 meter høje. Fjorden ligger smukt indlejret i Sunnmørealperne, hvilket betyder, at det er områdets skjulte perle og en hemmelighed for de fleste andre skibe.

På bredden af en af Hjørundfjordens arme ligger idylliske Sæbo. Med skibets små både kan man komme i land og tage på en tilkøbsbustur eller en tilkøbsvandretur for at udforske Sæbos charmerende gader, fjorde og fjeldlandskaber, nærliggende byer og lokalkultur. Hvis man forlod M/S Trollfjord for at tage på en udflugt ved Ålesund, er det også her, man genforenes med skibet.

Vi nærmer os hastigt rejsens sidste dag. Vi kan ikke komme på nogen bedre måde at fejre vores oplevelse med Svalbard-ekspressen på end med en afskedsmiddag på rejsens sidste aften.

The wooden houses of Bryggen in Bergen. Photo by: millie olsen/Unsplash

Dag 15

Tilbage, hvor vi begyndte

Bergen – porten til fjordene

Tilbage, hvor vi begyndte

Bergen – porten til fjordene

Vi ankommer i Bergen om morgenen. Tiden er kommet til at gå i land – men først når vi har sagt farvel til de andre passagerer og besætningen på M/S Trollfjord, der har gjort rejsen med Svalbard-ekspressen til noget helt særligt.

Vi har rejst på den historiske, ikoniske rejse med bider af paradis på Norges kyst - noget man ikke lige glemmer foreløbigt. Hvis man har deltaget i tilkøbsudflugter, får man billeder af sig selv fra kajak-, fiske- og cykleture i nogle af de smukkeste naturlandskaber, der findes.

Man tager glade minder fra Nordkap, Helgeland, Lofoten, Senja, Hjørundfjorden, krydsningen af den arktiske polarcirkel, Tromsø, Bjørnøya, Longyearbyen og Ny-Ålesund med sig hjem.

Bergen-Longyearbyen-Bergen DK 2025

Inkluderet

Inkluderet

  • 15-dages rejse med kahytkategori efter eget valg

  • Helpension (morgenmad, frokost og aftensmad) fra Norway's Coastal Kitchen

  • Udvalgte øl, vine og spiritus i ubegrænsede mængder på Flora, Árran og i 1893 Bar i restauranternes og barens åbningstider (undtagen til morgenmad)

  • Norsk- og engelsktalende Coastal Experience Team

Underholdende aktiviteter og foredrag ombord:

  • Foredrag og præsentationer på skibet om Norges historie, biologi, geografi, geologi og kultur. Introduktionslektioner om foto, kameraindstillinger, gode råd og foto- og filmoptagelser fra rejsen

  • Velkomstarrangement og daglige sammenkomster til opsummering af dagens oplevelser og forberedelse til den kommende dag

  • Præsentationer om de havne, vi besøger

  • Præsentation af udflugtsprogrammer

  • Præsentation på dækket af interessante steder

  • Kaptajnens middag og en afskedsbegivenhed

Ikke inkluderet

  • Flyrejse og transport

  • Rejseforsikring

  • Udflugter

  • Bagagehåndtering

  • Tilkøbsvandreture med Coastal Experience Team

Bemærkninger

  • Priserne er i DKK, per person og baseret på, at to rejsende deler en kahyt til to personer

  • Ikke alle kahytskategorier er tilgængelige på alle rejser

  • Pris på enkeltkahyt fås på anmodning

  • Hurtigruten har et fleksibelt prissystem, og alle priser er styret af kapacitet og afhænger af tilgængelighed

Det skal du vide, før du rejser

Tilkøbsudflugter

Udforsk destinationen yderligere via vores store udvalg af spændende udflugter. Det præsenterede udflugtsprogram viser nogle af de udflugter, der kan være tilgængelige under rejsen.