Skjervøy – en lille by med en overraskende stor historie

Skjervøy har længe været et knudepunkt for arktiske søfarende. Byens første handelsmand var danskeren Christen Michelsen Heggelund, der bosatte sig her i midten af det 17. århundrede.

Da han døde, var han blevet så rig, at folk kaldte ham ”Skjervøy-kongen”, og en rigdom af lokal sladder opstod om ham. Han havde et ry for at være nærig.

Rygtet siger, at han omdirigerede kirkemidler til sin egen lomme og hældte sine penge i en sprække i Stussnesfjellet for at forhindre de lokale i at arve hans formue efter hans død. Tilsyneladende leder lokale børn efter formuen endnu.

I 1877 skænkede Skjervøy verden Leonhard Seppala – en fiskers søn, der emigrerede til Alaska på jagt efter guld og blev en hundeslædelegende.

Hans hold førte den længste etape af det legendariske serumløb i 1925 til Nome, da byen var truet af en difteriepidemi. Holdet blev derved en del af inspirationen til det berømte årlige hundeslædeløb, Iditarod.

Seppala var også ven med opdagelsesrejsende Roald Amundsen, og Skjervøy har selv polarbånd. Byen har den usædvanlige ære at være den første havn, som polarskibet Fram vendte tilbage til efter at have været fanget i is i tre år som en del af Fridtjof Nansens ekspedition til Nordpolen.

Kaptajn Otto Sverdrup styrede hende ind i havnen 20. august 1896, og tre uger senere kom skibet tilbage til Oslo, hvor hun er bevaret på Fram-museet.

Skjervøy er fortsat fiskerby, men dens hovedattraktion er selve havet. Hver vinter følger spækhuggere og pukkelhvaler sildene ind i farvande her og gør dem til et af de bedste steder i Norge at se havets giganter tæt på.

For et andet perspektiv kan man vandre op til hængekøjeparken over byen – den første i Lygenfjord-regionen. Her kan man vågne efter en nat i en hængekøje til en udsigt over snedækkede tinder og hav, der strækker sig ind i den arktiske horisont.

(Billede: Mats Grimseth - SeilNorge - Visit Norway)