Ekspedition til den antarktiske cirkel
Krydstogtet
Oplev fjerntliggende områder af Antarktis i sensommeren
Tag med, når vi forsøger at sejle syd for den antarktiske cirkel til Marguerite Bay på et ekspeditionskrydstogt i sensommeren, som udelukkende har fokus på Antarktis
Denne ekspedition har udelukkende fokus på Antarktis og handler om at udforske halvøen i løbet af sensommeren, det bedste tidspunkt for hvalsafari og til at se pingviner, der begynder at fælde til voksen fjerdragt. Vi vil også gøre et forsøg på at sejle syd for den antarktiske cirkel til Marguerite Bay, et fjerntliggende område, som kun de færreste får lov at besøge.
Tango, smagsprøver og teater
Din rejse skydes i gang med en overnatning i Buenos Aires, stedet med tango, bøf og shows. Næste morgen flyver vi til den sydlige by Ushuaia for at gå ombord på det hybriddrevne skib MS Fridtjof Nansen. Når vi begynder at krydse Drake-passagen, starter ekspeditionen for alvor. Fra nu af bliver is-, hav- og vejrforholdene mere uforudsigelige, og vi er nødt til at tilpasse vores ruteplan herefter. Det hører med til at være på en ekspedition. Vores erfarne kaptajn og Ekspeditionsteamet vil arbejde sammen med naturkræfterne for at bringe dig til de bedste steder hver eneste dag.
Vi krydser den antarktiske cirkel
Din ekspedition med os vil bringe dig i land i Antarktis og på iskrydstogter, når det er muligt, så du kan beundre isbjerge og smukke solnedgange, se hvaler og besøge kolonier af pingviner, der skifter fjerdragt. Ekspeditionsteamet giver foredrag og organiserer frivillige aktiviteter, såsom kajakroning. Så længe vejr og havis er på vores side, sejler vi længere sydpå end 66°33' og udforsker måske nogle af forskningsstationerne rundt om Marguerite Bay, som normalt er svært fremkommelige.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Lidenskabernes by
Dag 1
Lidenskabernes by
Start dit eventyr med en overnatning i eksotiske Buenos Aires, og tilbring sommeraftenerne på egen hånd. Lokalbefolkningen kalder Argentinas hovedstad for lidenskabernes by, og det opsummerer perfekt den sydamerikanske passion, som deres hjemby udstråler. Ingen steder er denne romantik og passion bedre udtrykt end i hvert pulsslag af den intense tango. Tag på en bar i nabolaget for at overvære en uforglemmelig danseoptræden, før du nyder en stegt bøf i et af de mange fantastiske bøfhuse, som byen er så stolt af. Hvis tiden tillader det, skal du sørge for også at se noget af den smukke franske og italienske arkitektur, som f.eks. det flot lyserøde, statelige palæ Casa Rosada og det nationale kunstmuseum, der er hjemsted for værker af Van Gogh, Monet og Picasso.
Hvis du vil have mere tid til at udforske byen, anbefaler vi, at du kommer et par dage tidligere. Du kan også deltage i vores frivillige program før sejladsen for at udforske det vilde Patagonien.
På vores vej til Antarktis
Dag 2
På vores vej til Antarktis
Hermed en lille advarsel til de morgentrætte, for vi skal med en tidlig morgenafgang fra lufthavnen til Ushuaia, hvor dit komfortable ekspeditionsskib MS Fridtjof Nansen venter. Når flyet begynder nedstigningen til Argentinas sydligste by, får du måske et fugleperspektiv over Tierra del Fuego-provinsen og et glimt af fjordene og gletsjerne i Alberto de Agostini-nationalparken mod vest.
Efter check-in ombord på skibet er det tid til afgang, og så begynder vores rejse til Antarktis. Du skal deltage i et obligatorisk sikkerhedsmøde og introduceres til Ekspeditionsteamet og nogle af de essentielle besætningsmedlemmer. Du kan også nyde en velkomstmiddag, hvilket er en god anledning til at lære de andre eventyrere bedre at kende. Bagefter kan du tage dig en drink i baren eller gå en tur rundt på skibet og blive fortrolig med det, der vil være dit hjem de næste par uger.
Overgangsritualet
Dag 3-4
Overgangsritualet
Før du kan slappe helt af og nyde de uendelige vidundere, som Antarktis byder på, er vi dog først nødt til at krydse den berygtede Drake-passage, som af mange bliver kaldt for lidt af et overgangsritual. Dette turbulente farvand blev angiveligt opdaget ved et tilfælde i det 16. århundrede, da et af Sir Francis Drakes skibe blev ført sydpå af kraftige vinde. Farvandet er stadig lige så uforudsigeligt i dag som dengang, og forholdene kan variere vildt; voldsomt og rystende eller helt roligt som en sø.
Det tager cirka to dage at krydse Drake-passagen. Det giver dig god tid til at forberede dig på det kommende eventyr. Deltag i Ekspeditionsteamets foredrag i videnskabscentret om emner som Antarktis-traktaten, beretninger om tidligere polarekspeditioner og områdets rige biodiversitet, lige fra det makroskopiske til det mikroskopiske. Anden vigtig viden at huske på vil omfatte, hvordan man holder sig sikker ved landgange, og vigtigheden af ikke at forstyrre det lokale dyreliv, hvad enten det er en flok hvaler, der er i gang med at spise, eller om det er familier med dovne sæler. Du vil også lære om IAATO-retningslinjerne, og hvorfor vi har særlige steriliserede støvler til brug ved landgang, og hvorfor vi støvsuger vores rygsække og tøj, inden vi går i land i Antarktis. Valgfri videnskabsprogrammer for civile hjælpere også med at give dig yderligere indsigt i det frosne kontinents avancerede økosystem. Vores værdisæt går ud på, at jo mere du ved, jo mere vil du sætte pris på den unikke oplevelse, som kun Antarktis kan tilbyde.
I løbet af din rejse vil du blive mere og mere glad for skibet, da det fungerer som et varmt og hjemligt fristed efter dagene ude på udforskning. Uanset om din idé om afslapning er at gå i motionscentret eller at blive forkælet i en spa, så kan MS Fridtjof Nansen klare begge dele. Hvis motionscentret, den udendørs løbebane og wellness-centret ikke er nok, er der også infinity-poolen, den panoramiske sauna og de udendørs boblebade. For madelskerne har skibet ikke blot en, men hele tre udsøgte restauranter ombord for at tilfredsstille enhver lyst.
Vi krydser den antarktiske cirkel
Dag 5-15
Vi krydser den antarktiske cirkel
Du skal til at opleve Antarktis’ 7. kontinent i løbet af elleve magiske dage. På tværs af alle vores ekspeditioner og alle vores destinationer er dette den længste periode vi tilbyder ét sted. Antarktis er så specielt og fantastisk, at det fortjener, at vi tilbringer så megen tid som muligt her. Ekspeditionsteamet vil tage dig med på landgange og iskrydstogter for at komme endnu tættere på de fantastiske islandskaber og vilde dyr. Du vil også få mulighed for at nyde frivillige aktiviteter som sneskohiking og kajakroning. For ikke at nævne videnskabsprojekter for civile, som du kan tilmelde dig for at hjælpe forskere i hele verden med at få en bedre forståelse af Antarktis’ vilde dyr og økologi.
Hvor mange andre krydstogtarrangører er tilfredse med blot at sejle forbi, så deres gæster kun ser, men ikke sætter foden på isen, vil din ekspedition med os bringe dig i land og ud på iskrydstogter med udforskerbåde ved masser af lejligheder, som er hver gang vejr- og isforholdene er rigtige. Det giver dig mulighed for at kunne forundres over de massive isfronter, dusinvis af isbjerge, gletsjervægge og frosne bjerge på den sikreste og mest bæredygtige måde. Under vejledning af vores erfarne Ekspeditionsteam vil du også kunne observere travle kolonier af alles foretrukne, ikke-flyvende fugle, hvoraf nogle af dem kan være lige så nysgerrige efter at se dig, som du er efter at se dem. Omgivet af antarktisk landskab, som fra en anden verden, er dit første lille skridt ved hver landgang et kæmpe spring i din historie her.
Sammen vil vi besøge steder, som kun få har været før os, vi vil endda forsøge at sejle ud over en række mulige landgangszoner på den antarktiske halvø, over den antarktiske cirkel og dybt ind i de skjulte hjørner af kontinentet. Så længe vejr og havis er på vores side, sejler vi helt til polarcirklen ved 66°33' syd og længere end Marguerite Bay. Denne brede bugt, som sjældent får besøg, heller ikke af andre ekspeditioner, er fyldt med is det meste af året og er normalt kun tilgængelig i den sene sommersæson, og selv på det tidspunkt er der ingen garantier. Hvaler er kendt for at være hyppige i området, mens de isfyldte øer er fristeder for kolonier af adeliepingviner og andet polarfugleliv. Der findes en række videnskabelige forskningsbaser omkring Marguerite Bay, hvor vi vil forsøge at gå i land, hvis forholdene tillader det, som f.eks. en moderne base på Horseshoe Island og de historiske ruiner på Stonington Island.
Hvil dig og slap af på rejsen tilbage
Dag 16-17
Hvil dig og slap af på rejsen tilbage
Efter ti adrenalin-fremkaldende dage med masser af eventyr i Antarktis, begynder vi at drage tilbage mod nord til civilisation og varmere vejr. De to dage, vi tilbringer på vejen tilbage gennem Drake-passagen, vil give dig mulighed for at trykke på pauseknappen og fuldt ud absorbere den fantastiske tid, du lige har haft. Del rejsens mest levende højdepunkter med andre medlemmer af ekspeditionen, som, efter jeres fælles oplevelser, er gået fra at være fremmede og til at være venner for livet. Deltag i kunsttimer, lær, hvordan du binder forskellige sømandsknob og hold dig aktiv i motionscentret og slap af i saunaen. Eller se efter havfugle udenfor. Nu, efter Ekspeditionsteamets foredrag, vil du forhåbentligt selv være i stand til at kunne genkende mange af Antarktis’ bevingede vidundere.
Slutningen på et stort, antarktisk eventyr
Dag 18
Slutningen på et stort, antarktisk eventyr
Vores rejse sammen nærmer sig enden, når vi kommer til Ushuaia. Fra havnen vil du blive kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver tilbage til Buenos Aires. Herfra kan du vælge at deltage i et frivilligt program efter sejladsen til de fantastiske Iguazu-vandfald, hvis du ikke helt ønsker, at eventyret skal slutte nu.
Det har været noget af en tur, og vi håber, at du har nydt hvert et øjeblik af den. Pas på minderne og billederne af vores rejse sammen, og husk at bruge din oplevelse til at fortælle andre, hvorfor bæredygtige ekspeditionskrydstogter er så vigtige.
Mest af alt, bortset fra at have været i stand til at krydse den antarktiske cirkel, ved du også på første hånd, hvor skrøbelige disse polarmiljøer er, og hvilken risiko klimaforandringerne kan udsætte dem for. Lad os gøre alt, hvad vi kan for at bevare skønheden ved sådanne habitater for de kommende generationer.
Inkluderet
Se, hvad du kan glæde dig til på dette 17-dages ekspeditionskrydstogt.
Flyafgange
- Returflyrejse på økonomiklasse mellem Buenos Aires og Ushuaia
Hotel
- Overnatning i Buenos Aires før ekspeditionskrydstogtet, inklusive morgenmad
Transport
- Transport fra hotellet i Buenos Aires til Buenos Aires lufthavn før ekspeditionskrydstogtet
- Transport mellem Ushuaia lufthavn og skibet, inklusive en kort tur rundt i byen
Ekspeditionskrydstogt
- Ekspeditionskrydstogt i en kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (husets øl og vin, sodavand og mineralvand) i restaurant Aune og Fredheim
- À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for gæster i suite
- Gratis te og kaffe
- Gratis Wi-Fi ombord. Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse. Der er ikke mulighed for at streame.
- Gratis, genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
- Engelsktalende Ekspeditionsteam, som organiserer og ledsager dig i løbet af aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Ekspeditionsteamets eksperter holder dybdegående foredrag om en lang række emner
- Benyt skibets videnskabscenter, som har et omfattende bibliotek og omfattende biologiske og geologiske mikroskoper
- Videnskabsprogram for civile giver dig mulighed for at hjælpe med faktisk videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver de bedste tips og tricks til de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Brug af skibets boblebade, panoramisk sauna, udendørs og indendørs motionscenter samt udendørs løbebane
- Uformelle sammenkomster med besætningen, som f.eks. daglige opsummeringer og forberedelser til næste dag
Aktiviteter ved landgang
- Eskorterede landgange med små ekspeditionsbåde i Antarktis
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Gratis vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Ekspeditionsfotografer hjælper med dine kameraindstillinger før landgange
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Sørg for, at du overholder alle krav ift. tilmelding og boarding
- Der forventes ikke drikkepenge
Ikke inkluderet
Internationale flyafgange
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilvalgsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med vores Ekspeditionsteam - frivillig deltagelse
Behandlinger i skibets wellness- og spa-område - frivilligt
Tilbud
Eksklusive besparelser og særlige tilbud for ekspeditioner
* Visse tilbud kan ikke kombineres. Op til to sparemuligheder kan anvendes, medmindre andet er angivet
Inkluderede aktiviteter
Det er en blanding af oplevelser og aktiviteter for alle aldersgrupper
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os