Strømlinede hvaler

Spejd efter den sky næbhval i Biscaya-bugten. Mens vi sejler langs Atlanterhavskysten, kan du måske få øje på øresvin, almindelige eller stribede delfiner og fin- eller vågehvaler. Disse legesyge havpattedyr rejser alene eller i grupper og udfører lejlighedsvis akrobatik, mens de ofte ses i kølvandet på skibe. Observationer af delfiner er også almindelige i Nordsøen omkring det sydlige Skandinavien om sommeren.

Sociale og sjove

Det kystnære øresvin ses oftest langs Europas Atlanterhavskyst fra Skotland ned til Spanien. Deres samlede bestand i regionen skønnes at være mellem 3.000 og 4.000. De er meget større end andre delfinarter og kan blive op til fire meter lange. Øresvinet er gråt med en bleg bug, og har et buet hoved og stumpt næb. Da de er hurtige svømmere, sociale og holder af akrobatik, ses de ofte springe op fra vandet.

Snudelignende næse

Den spættede sæl lever i tempererede og polære farvande langs Nordatlantens øst- og vestkyst. Deres bestand i området er på cirka 200.000. De voksne er gennemsnitligt 1,5 meter lange og vejer 70-100 kilo – cirka halvdelen af gråsælens størrelse. Med deres runde hoved og snudelignende næser kan de skelnes fra gråsæler, der har en "romersk næse". Ulig gråsæler føder den spættede sæl i sommermånederne og får en unge om året.

Havfugle og vadefugle

Klimaet, miljøet og forholdene langs Europas Atlanterhavskyst, Den Engelske Kanal og Nordsøen tiltrækker mange hav- og vadefuglearter. Den østatlantiske kyst er en af de største ruter for trækfugle, der mellemlander og overvintrer på fristederne. Selvom forår og efterår er de vigtigste sæsoner for fugletræk, kan man se fugle året rundt.

Ile d’Aix og området Charente-Maritime tiltrækker over 200 fuglearter til sine sandbanker og marsker. Her og langs Bretagnes kyst kan man spejde arktiske terner, søpapegøjer, lomvier og alke. Vadehavet, der er på UNESCO's verdensarvsliste, har verdens største tidevandssystem og er hjemsted for 10.000 dyre- og plantearter. Det er et vigtigt hvileområde for trækfugle som strandskaden, den almindelige ryle og kobbersneppen.

Fisk og skaldyrselsker

Strandskaden er med sin elegante sorte og hvide fjerdragt og lange, orangerøde næb og ben meget anderledes end andre vadefugle. De larmer og kan kendes på deres skingre skrig. Strandskaden lever hovedsageligt af bløddyr, krabber, regnorme og insektlarver. De bruger deres næb til at åbne skaller og til at søge efter føde. De kan også lade deres lateralt, tynde næb glide ind i bløddyrskaller og nippe adduktormusklen over for nemt at få adgang til kødet.

Nordsøens kolde vand og kystlandskab tiltrækker et lignende udvalg af fugle til Sydskandinavien. Alene i området omkring Skagen er der set flere hundrede fuglearter. Når man udforsker øerne, skærene og kysterne ved Bohuslän, Våderöarna, Kragerø og Farsund, vil man blive overrasket over diversiteten af fugle, såsom havfugle, stormsvaler og suler.

Det kolde vands unikke havmiljø

Kosterhavet er hjemsted for Sveriges eneste havnationalpark og ligger i Bohuslän-øgruppen på vestkysten. Her ligger et utroligt undersøisk økosystem af klipper og dale, lerbunde, tangskove, stenrev, søgræsenge, lavvandede bugter og smalle stræder. Der lever over 6.000 havarter i farvandet, og 200 af arterne findes kun her. Området har et af Atlanterhavets største koldtvandskoralrev.

De fleste af Koster-øerne ligger uden for nationalparken, men deres rige naturhistorie er et beskyttet naturreservat. Øgruppens farvande er hjemsted for hummere, krabber, skaldyr, makreller og rejer samt svampe, koraller og anemoner. Kosterhavet har også Skandinaviens største bestand af spættede sæler, der ligesom marsvin ofte ses på jagt efter sild og makrel.

Der er et fantastisk varieret fugleliv at udforske. Man kan spejde efter barnacle-gæs, edderfugle og den toppede skallesluger, der søger efter føde i områderne eller se skarver og strandskader interagere i deres naturlige habitat.