Dyrelivet i det oversøiske

En flod i havet

Golfstrømmen, der af Benjamin Franklin blev kaldt en "flod i havet", er en kraftig havstrøm, der har en kæmpe indvirkning på verdens klima og bringer varmt vand til Nordeuropa, som igen opvarmer luften. Den hurtige strøm, der begynder i Den Mexicanske Golf, flyder langs USAs østkyst, inden den krydser Atlanterhavet og deler sig i to efter at have tilbagelagt omkring 10.000 kilometer.

En flydende skov

Hvis man spørger en sømand eller en caribisk strandgæst om sargassotang, vil de sandsynligvis fortælle, hvor stor en plage, tangen kan være ved at vikle sig om og bremse skibe. En havbiolog kan dog i stedet fortælle, hvordan de gyldne tangmåtter flyder rundt i Atlanterhavets tropiske områder og giver føde og ly til nyudklækkede havskildpadder og over 100 fiskearter.

Svævende over havet

På vores oversøiske krydstogter forkæles man med udsigt over et safirgrønt hav og mange af de skabninger, der lever i det. Men glem ikke at kigge op! Under himlen over Atlanterhavet findes en række havfuglearter. Mange af dem, som for eksempel brilleternen og den brune noddy, er afhængige af føde fra havet og kommer kun kortvarigt på land for at yngle.

Spejd efter tropiske havfugle, mens vi sejler mellem Halifax og Colon. Man møder måske en sule, der øjensynligt har navn efter det spanske ord "bobo", der betyder "dum", på grund af dens manglende frygt, når den landede på skibe, hvilket gjorde den til et let måltid for sultne sømænd.

Ud for Syd- og Mellemamerikas kyster skal man spejde efter fregatfugle, der svæver på tynde vinger og forfølger andre fugle for at snuppe deres bytte. Strategien, der er kendt som "kleptoparasitisme", bevirker at fregatfuglen ikke behøver at bruge så meget energi, når den søger efter føde, selv om det kræver stor smidighed. Fregatfuglene, der også kaldes "Man-o'-War"-fugle, vil endda chikanere andre fugle, indtil de gylper føde op, de allerede har spist, som fregatfuglene så vil tage til sig selv.

Når himmel og hav mødes

Man får måske øje på en ejendommelig fisk, der "flyver" over vandet. Der findes 40 flyvefiskearter, der synes at udviske grænsen mellem fugl og havdyr. Ude på det åbne hav er de en uvurderlig fødekilde for sultne havfugle, der kan tage flyvefisk fra havets overflade, når de forsøger at flygte fra rovdyrene under havoverfladen.

Flyvefiskens "flyvning" begynder under havoverfladen, hvor den opsamler fart, inden den bryder overfladen og åbner sine vingelignende brystfinner, mens den holder den nederste del af halen i vandet. Den bruger derefter halens nederste del til at drive sig selv frem i dusinvis af meter, inden den falder i vandet med et plask. Brugen af halen gør, at den kan flyve meget længere, end den ville kunne ved fremdrift alene.

Havets luftåndende dyr

Spejd altid efter hvaler og delfiner! På trods af at de lever i havet, er de faktisk pattedyr, så man får måske øje på dem, når de kommer op til overfladen og på dramatisk vis blæser vand og luft gennem deres blæsehul. At se en langnæbbet delfins spektakulære piruetter eller et øresvins glade ansigt gør dagen ekstra god.

I det åbne, tropiske hav kan man se havskildpadder blandt store underlag af sargassotang eller få et glimt af én ved havoverfladen, når den skal op og have luft. Disse krybdyr med skjold holder vejret i flere timer ad gangen og lever af bændeltang, krabber, fisk, bløddyr og andre havdyr hundreder af meter under havoverfladen.

Indbygget panser

Seks ud af syv havskildpaddearter kan let identificeres ved deres ikoniske hårde skjold med dets karakteristiske, sekskantede mønster. Skildpadders skjold er mere end blot et moderigtigt tilbehør og fungerer som en naturlig rustning. De kan ikke trække deres luffer og hoved tilbage i deres skjold – en forsvarsmekanisme, der bruges af landskildpadder – men havskildpaddens fladere, mere strømlinede rygskjold gør den i stand til at skære gennem vandet hurtigt for at undgå rovdyr.

Læderskildpadden mangler dog det hårde skjold og er unikt tilpasset til at tåle det høje tryk og de lave temperaturer på dybere vand. Den kan jage efter vandmænd og andre bløde havdyr på dybder på over en kilometer.