En del af
Hurtigruten Group

Rejseguide til Caribien og Centralamerika

I Caribien og Centralamerika får du sol og varmt vejr, men du oplever også den eksotiske natur, lokalkultur og historie. Besøg steder som Bahamas, Jamaica, Caymanøerne, Colombia, Nicaragua og Panama. Udforsk koralrev og havdyr i krystalklart vand, besøg gamle ruiner og UNESCO-verdenskulturarvssteder.

5 minutter at læse


Hvorfor rejse til Caribien og Centralamerika

Blå himmel, azurblåt hav, grønne jungler og hvide strande. Den caribiske og centralamerikanske palet virker bekendt, også selvom du aldrig har oplevet den personligt. Men der er meget andet end bare frodige landskaber – regionen har noget for enhver smag. Du finder både moderne og traditionel kultur, charmerende landsbyer, dybe jungler og et fantastisk dyreliv.

Caribien er en mosaik af paradisiske øer, hvor hver og en er unik med et væld af traditioner, landskaber, køkken og mulige aktiviteter. Overalt finder du dog den samme smilende gæstfrihed og service.

Centralamerika er intet mindre end magisk med sine frodige jungler, maya-ruiner og rygende vulkaner. Området har det bedste fra både nord og syd, og langs den tropiske kyst er der lige gode chancer for at få øje på en abe som en hval.

Oven i alt dette er det som som, solen skinner hele tiden, og temperaturen er perfekt.

Det bedste tidspunkt at besøge Caribien og Centralamerika på

Regionen er velsignet med forudsigeligt varmt vejr og varme temperaturer året rundt. Forår og efterår er begge gode tidspunkter at rejse på. Om foråret er det tørrere og mindre fugtigt. Mens efteråret er en anelse mindre forudsigeligt. Begge perioder har dog stadig behagelige temperaturer, og fordi der er færre besøgende, er der bedre muligheder for at komme tættere på oplevelserne og eventyrene.

Hvad kan jeg lave i Caribien og Centralamerika

Caribien og Centralamerika byder på fantastiske muligheder for snorkling og andre typer af vandaktiviteter. Under havoverfladen gemmer sig en farverig verden af havdyr, spektakulære landskaber med koralrev, og nogle steder vraget af et sunket skib.

Over havoverfladen venter de livlige og farverige kulturer på land på de mange øer og kystbyer og samfund. Og dyrelivet i skovene er mindst lige så varieret og spektakulært.

Du kan tage med på vandreture og udforske gamle ruiner, nyde smagsprøver på lokal mad og drikke eller blot slappe af på stranden.

For de mere eventyrlystne er der mulighed for svævebaneflyvning, white-water rafting og surfing.

Hvad skal jeg besøge i Caribien og Centralamerika

Der er masser af fantastiske steder at besøge og ting at se.

Her er et udvalg:

  • Bahamas består af 700 øer omgivet af, hvad der menes at være det klareste vand i verden. Hovedstaden Nassau ligger på en lille ø, og her bor 70% af befolkningen. Øerne er kendt for at have et mildt klima hele året.

  • Turks- og Caicosøerne kan prale af at have den bedste strand i verden og legendariske forhold for snorkling. Det lille, tropiske øhav består af otte hovedøer og er et sandt paradis med uberørte, hvide sandstrande og smukt turkis- og blåt havvand.

  • På Jamaica besøger vi Port Antonio og Montego Bay. Begge steder kan man opleve øens pulserende sjæl. Jamaicas unikke kultur, farver og lyde kan opleves med reggaerytmer i baggrunden. Den berømte Blå Lagune er selvfølgelig også på listen.

  • Caymanøerne byder både på tropiske vidundere med kosmopolitiske fornemmelser og gourmetrestauranter. De består af tre øer. Den største ø, Grand Cayman, har strandresorter og her ligger også hovedstaden George Town.

  • Naturfænomenet Blue hole i Belize er et kæmpe jordfaldshul og regnes for at være et af de fem bedste steder at dykke i verden. Hullet er 317 meter bredt og 124 meter dybt.

  • Isla de Utila uden for Honduras er et populært dykkersted for mange, med dens koralrev og fantastiske havdyr. Her er det muligt at støde på den kæmpe hvalhaj, da øen ligger på dens migrationsrute.

  • Nicaraguas Corn Islands er ukendte perler. Med en beliggenhed 80 km fra kysten er de langt fra det travle hovedland. De byder på en ideel blanding af ro og livlighed og er en af de sidste uberørte paradisøer i Caribien. Nicaraguas Masaya-vulkan er også værd at opleve. Den gamle by Leon og dens katedral er begge på UNESCO’s verdensarvsliste, og kan ses på ét besøg.

  • Costa Rica er et af vores foretrukne valg, når det drejer sig om paradisiske steder. Costa Ricas to kystlinjer byder på masser af billedskønne steder og her finder du mineralsøer, der skifter mellem farverne grøn og rød. Men det er også et land med vulkaner, og det er muligt at opleve et ægte vulkanudbrud, fra sikker afstand.

  • I Panama kan du besøge steder, som f.eks. vidunderlige Bocas del Toro og San Blas-øerne. Begge ø-grupper er virkelig fantastiske og enestående. Bocas del Toro er en af de steder i verden med størst biodiversitet. San Blas-øerne er endnu ikke opdaget af masseturismen og drives fuldt ud af de indfødte kunaere. Cebaco-øen er et paradis for snorkling. Endelig har du mulighed for at sejle gennem den utrolige Panamakanal!

Hvad kan jeg forvente

At rejse med Hurtigruten er en anderledes oplevelse. Ikke kun på grund af de ting, vi foretager os, men på grund af måden, vi foretager dem på. Når vi rejser med et mindre skib, har vi mulighed for at se forskellige steder og opleve ekstraordinære ting.

Du kan forvente sol og varmt vejr, at svømme og snorkle i smukt hav, fantastisk mad og både afslapning og eventyr. De mange smukke øer byder på fantastisk flora og fauna, strande, jungler og nationalparker. Her er alle regionens farver og forskelligartethed afdækket i deres fulde styrke.

På et ekspeditionskrydstogt er fokusset på læring. Naturen er én ting, men vi besøger også havne, der har en rig, lokal kultur og historie. Byoplevelser er en del af oplevelsen med vandreture, lokale optrædener, events og besøg i lokalsamfundet. Vi oplever for længst forsvundne kulturer og arkæologi, små venlige samfund og fiskerbyer – men også den pulserende, farverige stemning i byerne.

For at guide dig igennem alt dette har du adgang til kunst og kulturelle historikere, biologer, geografer, geologer, oceanografer, fotografer og aktivitetsguider.

Og oven i det hele – hvis du har lyst til at tilføje en indre rejse til din ruteplan, kan du tilmelde dig daglige yoga- og meditationstimer ombord med en certificeret instruktør.

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig