En del af
Hurtigruten Group

Kom i gang med borgerforskning

Bliv borgerforsker ved hjælp af din mobiltelefon og disse apps, der er nemme at bruge. Kom godt i gang inden ekspeditionen og bidrag til den globale forskning direkte fra din lomme.


Inden rejsen

Vores skibe har internet ombord, men sejler på ekspeditionskrydstogter til fjerntliggende destinationer, så internetdækningen og -hastigheden kan til tider være begrænset. Derfor anbefaler vi at downloade nogle af de vigtigste apps til borgerforskning på dine mobilenheder, inden du tager med på ekspeditionskrydstogt, så du er klar til at udleve din indre forsker.

Man kan deltage i en række projekter, hvor man kan indsende sine egne fotos og data og modtage opdateringer om sine personlige observationer lige fra hvaler til identifikation af planter. Men bare rolig, hvis du ikke kan downloade apps på forhånd, kan du fortsat deltage i borgerforskningsaktiviteterne som gruppe sammen med de medrejsende og skibets ekspeditionsteam.

Gå på vingerne med eBird-appen

Med over 100 millioner fugleobservationer om året bruger eBird de indsamlede oplysninger til at styrke forskning, bevarelse og uddannelse. Uanset, hvor man tager hen, er eBird der med dens brugervenlige app, så man kan registrere alle sine fugleobservationer, mens man er ude at udforske verden. Alle observationer linkes direkte til ens profil, så det er nemt at følge med i alt på ét sted.

Bliv involveret i iNaturalist

iNaturalist er et socialt netværk, hvor naturforskere, borgerforskere og biologer kortlægger og deler observationer af biodiversitet i hele verden. Med iNaturalist-appen kan man blive aktiv som borgerforsker direkte fra sin mobiltelefon. Opret en konto for nemt at kunne dele observationer med det voksende sociale netværk og lære mere om naturen.

Bliv involveret i Happywhale

Kom helt op i skyerne med NASA Globe Observer

Globe Cloud Observer-appen samarbejder med NASA om at registrere observationer på Jorden. Ved at bruge appen slutter man sig til det globale fællesskab i over 120 lande, der registrerer miljøobservationer, der understøtter NASA's satellitbilleder. Man kan hjælpe forskere med at få et nyt perspektiv på skyer, som satellitter bare ikke kan give, ved at fotografere skyer og registrere himmelobservationer – fra sit eget perspektiv på Jorden.

Bliv involveret i ORCA

ORCA er en af Storbritanniens førende velgørenhedsorganisationer til bevarelse af hvaler og delfiner. Organisationen søger konstant nye og engagerende måder at interagere med både den brede offentlighed og rejsende ombord på vores ekspeditionsskibe.

En af de bedste måder at støtte og engagere sig på er gennem ORCA's OceanWatchers app. Den brugervenlige app giver mulighed for at registrere sine observationer og hjælper med at identificere de dyr, man har set.

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig