En del af
Hurtigruten Group

5 ting at foretage sig på Sydgeorgien

Sydgeorgien hører til blandt Jordens fjernest beliggende territorier. Af mulige aktiviteter kan nævnes at følge i sporene af berømte opdagelsesrejsende, vise dem den sidste ære ved deres grave og at slippe din indre eventyrer fri på et af Jordens mest særprægede steder.

3 minutter at læse


Der er ingen lufthavn, så der er kun adgang til Sydgeorgien ad søvejen. Øen, der er kendt for sit mangfoldige dyreliv (især pingviner og sæler), er også en historisk vigtig destination. Her er fem ting, du kan foretage dig under dit besøg. 

Udforsk Sydgeorgiens historie

Sydgeorgiens historie er lige så fascinerende som det dramatiske landskab. Øen blev først krydset af kaptajn James Cook, der gjorde krav på den for Storbritannien i 1775 – en styreform der fortsat er gældende i dag. Museet på Sydgeorgien, der er beliggende i et hus, der tidligere har tilhørt en hvalfanger, giver de besøgende mulighed for at få mere at vide om øens lange historie – fra Sydgeorgiens naturarv til dagligdagen for øens fåtallige beboere.

Besøg Ernest Shackletons grav

Den uforfærdede polarforsker Ernest Shackleton døde af et hjerteanfald, mens han udforskede Antarktis i 1922. Da hans kone hørte nyheden, bad hun om, at han blev begravet på et af hans mest elskede steder, Grytviken på Sydgeorgien. I 2013 blev en sten, som sømanden Joseph Collins havde taget med fra graven 75 år tidligere, returneret til sit rette hjem af Royal Navy. Det siges, at tyveriet af stenen var det, sømanden fortrød allermest, og at han på sit dødsleje bad om at få den returneret til Shackletons grav.

Besøg Fortuna Bay

Denne ofte snedækkede enklave er et hotspot for Sydgeorgiens dyreliv. Fortuna Bay er kendt for de fantastiske kolonier af kongepingviner og et stort antal søelefanter. Bugten er opkaldt efter det norsk-argentinske hvalfangerskib, der spillede hovedrollen i etableringen af den første hvalfangerstation på Sydgeorgien. Besøg Shackletons grav om formiddagen, og tilbring eftermiddagen med at observere kolonier af buttede pingviner, der svømmer ud for kysten.

Besøg spøgelsesbyen Grytviken

Grytviken blev grundlagt i 1904 som en hvalfangerstation for den norske kaptajn Carl Anton Larsen. Efter næsten 60 års aktivitet og efter behandling af mere end 53.000 hvaler, er stationen nu lukket. Hvalfangst er stort set opgivet i hele verden nu, og det eneste, der er tilbage af denne engang så travle hvalfangerstation på Sydgeorgien, er nogle få embedsmænd, som opkræver et gebyr fra øens besøgende.

Udforsk St. Andrew's Bay

Den isolerede St. Andrew's Bay i Sydgeorgien er hjemsted for et enormt alsidigt dyreliv. Besøgende belønnes med et imponerende landskab med snedækkede bjerge og synet af pingvinflokke, der krydser det vilde terræn. Man mener, at St. Andrew's Bay er hjemsted for mere end 100.000 fugle, så den lange vandretur er det hele værd.

Er du på udkig efter noget, der er lidt anderledes – eller med masser af pingviner – er denne snedækkede destination noget for dig. Et besøg på Sydgeorgien er lige så enestående, som det er uforglemmeligt, da menneskehedens og naturens fortid smelter sammen og gør det til et af de mest spændende steder ved Antarktis.

Andre historier

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig